Ukendt dansk milliardær lever på borg i udlandet: Nu har han mistet 852 millioner

En ukendt dansk milliardær nyder livet på en borg i Schweiz, men det har været et hårdt år

Ib Nymark Hegelund.

Det er formentlig ikke et navn, der bliver genkendt omkring kakkelbordene i de danske hjem.

Den jyske civilingeniør og enzym-milliardær lever under radaren på en borg i Schweiz, men ikke alt er idyl og smukke bjerge for danskeren.

Det skriver Børsen.

Ifølge avisen har hans holdingselskab Imbtech mistet 852 millioner kroner alene i 2016, og selskabets egenkapital er faldet fra 3,8 milliarder kroner til 2,9 milliarder kroner.

Lensgreven Bendt Wedell, bankchefen Kim Fournais, milliardæren Flemming Skouboe og ejendomsmatadorens søn Søren Wiggers. Den lykkelige kvartet ejer fire af de mest attraktive privatejede drømmeøer i Danmark. Foto: Jakob Jørgensen, Martin Høien/All Over Press, Jacob Ehrbahn og Lars Krabbe. Tæt på Milliardærer, en matador-søn og en greve: Her er Danmarks ø-konger

Det har ikke været muligt at få den 'ukendte' milliardær i tale, men i den obligatoriske ledelsesberetning står der følgende.

'Koncernens resultat er kraftigt påvirket af den negative trend i en af selskabets største investeringer'

Ifølge Finans.dk grundlagde den århusianske milliardær sin formue, da han solgte virksomheden Denmark Enzymes, der havde base i Lystrup nær Aarhus.

Efterfølgende har han været kendt som 'Enzymkongen fra Lystrup'.

Ifølge Børsen bor han på borgen Villa Cattaneo i Schweiz, der efter sigende har kostet 111 millioner danske kroner.

Tæt på Blev milliardær på billige paraplyer: Det bruger han pengene på

100 kommentarer
Vis kommentarer