Ups-mail afslører: Regering vil give PostNord 112 millioner

Endnu et trecifret millionbeløb er på vej til hårdt trængte PostNord. Det er helt skørt, mener Liberal Alliance

Politikerne vil sende nye 112 millioner kroner afsted til PostNord. Foto: Benjamin Nørskov
Politikerne vil sende nye 112 millioner kroner afsted til PostNord. Foto: Benjamin Nørskov

PostNord kan se frem til endnu en lukrativ håndsrækning fra politikerne.

Det drejer sig om et beløb på 112 millioner kroner, som skal finansiere omdelingen af breve i resten af 2020.

Det fremgår af en fortrolig mail fra transportminister Benny Engelbrecht, der er sendt til postordførerne i Venstre, SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det er partierne, som står bag aftalen.

Men ved en fejl er mailen også sendt til Ole Birk Olesen, transportordfører i Liberal Alliance, som bestemt ikke er tilfreds.

- Det er helt skørt, at skatteyderne i 2020 skal betale 112 millioner kroner hvert halve år for at få bragt brevpost ud. Det er en kvart milliard kroner om året. Hallo, emailen er for længst opfundet, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Transportminister Benny Engelbrecht står i spidsen for aftalen om at sende 112 millioner kroner til PostNord. Foto: Jens Dresling
Transportminister Benny Engelbrecht står i spidsen for aftalen om at sende 112 millioner kroner til PostNord. Foto: Jens Dresling
 

'Det er for sent'
Ole Birk Olesen modtog mailen tidligere i dag, men den blev straks efter fulgt op af endnu en.

'Nedenstående mail er ved en fejl tilgået jer. Det beklager jeg og I bør se bort fra indholdet,' lød det fra en ministersekretær.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance er bestemt ikke tilfreds med håndsrækningen til PostNord. Foto: Finn Frandsen
Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance er bestemt ikke tilfreds med håndsrækningen til PostNord. Foto: Finn Frandsen
 

Men det ville LA-profilen ikke høre tale om.

'Det er for sent. Og det er da noget underligt noget, at det skal holdes hemmeligt, at I vil bruge 112 mio. kr. på at købe et halvt års brevuddeling hos PostNord,' skrev han tilbage.

Bredside til blå blok
Økonomisk trængte PostNord har længe været en varm kartoffel på Christiansborg, da pengene vælter ud af kassen.

I seneste årsregnskab lød driftsunderskuddet - på trods af en omfattende spareplan - på hele 64 millioner kroner.

Og Ole Birk Olesen har i hvert fald mistet tålmodigheden. Han mener, at opgaven med at uddele breve bør lægges ud til private selskaber - og som minimum sendes i udbud.

- I stedet har partierne bare foræret opgaven til PostNord, og det er altså helt hul i hovedet. Det offentlige udbyder alt fra rengøring til kantinedrift til private, som kan gøre det billigst og bedst. Men brevene må kun omdeles af en statsejet virksomhed, uden andre bliver spurgt, om de kan gøre det bedre, siger han og sender en samtidig en bred side til kollegerne i blå blok.

- Jeg fatter ikke, at Venstre og de konservative støtter det her.

Arbejder på aftale
I et skriftlig svar til Ekstra Bladet skriver transportminister Benny Engelbrecht, at det for ham er afgørende, at man fortsat kan sende og modtage post i Danmark.

Han er derfor tilfreds med, at aftalen med PostNord er sikret året ud.

'Det vil give os bedre muligheder for at indgå en god og konstruktiv aftale i postordførerkredsen om, hvordan befordringspligten fremadrettet skal udformes og finansieres. Vi er enige om at arbejde for, at vi har sådan en aftale inden Folketinget åbner igen til oktober', står der i udtalelsen.

296 kommentarer
Vis kommentarer