Annonce:
Annonce:

EU: Coronapas efter vaccination bør gælde ni måneder

Forslag fra EU-Kommissionen om coronapas tager højde for, at immuniteten efter vaccination falder over tid

EU-Kommissionen ønsker med forslaget at sikre, at reglerne for, hvor længe vaccination gælder som coronapas, er ens på tværs af medlemslandene. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
EU-Kommissionen ønsker med forslaget at sikre, at reglerne for, hvor længe vaccination gælder som coronapas, er ens på tværs af medlemslandene. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Annonce:

Hvis man er færdigvaccineret, bør det gælde som gyldigt EU-coronapas til rejser i ni måneder efter sidste stik.

Det foreslår EU-Kommissionen torsdag.

I dag gælder det 12 måneder i Danmark.

Forslaget kommer efter retningslinjer fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Det tager højde for, at immuniteten efter vaccinationen falder over tid.

EU-Kommissionen ønsker med forslaget at sikre, at reglerne, for hvor længe vaccination gælder som coronapas, er ens på tværs af medlemslandene.

De fleste EU-borgere har fået deres sidste vaccinestik i løbet af sommeren eller efteråret i 2021. Derfor vil coronapassets gyldighed med de foreslåede regler formentlig være udløbet, når sommerrejserne presser sig på i 2022.

Annonce:

Dermed er der lagt op til, at borgere må få et tredje skud med en boostervaccine forud for sommeren. Hvis altså coronasituationen til den tid stadig forudsætter brugen af coronapas.

Da der endnu mangler data for, hvor meget og hvor længe et boosterstik øger immuniteten, lægger EU-Kommissionen sig imidlertid ikke fast på, hvilken betydning et boosterstik skal have for coronapassets gyldighed.

Det holder kommissionen øje med. Den vil, når data er klar, fremlægge nye forslag på den baggrund.

EU-kommissær Didier Reynders, som fremlægger forslaget, understreger, at boosterskud vil være 'afgørende i kampen mod virussen'.

Han opfordrer medlemslandene til hurtigt at nikke ja til forslaget. Det vil have stor betydning for at sikre tryg og fri bevægelighed for EU's borgere, mener han.

EU-Kommissionen ønsker samtidig en mere ensartet tilgang, som har mere fokus på personer og mindre på, hvordan de enkelte landes coronasituation er.

Altså at der er mere fokus på den enkeltes vaccinestatus, snarere end hvilken coronasituation vedkommende kommer fra.

Annonce:

Det vil sige, at en person med et gyldigt EU-coronapas ikke skal mødes med ekstra restriktioner - såsom test eller karantæne - i et EU-land, selvom personen ankommer fra et land med højt smittetryk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Løkke – for Ekstra Bladet bliver det en fest

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: