Annonce:
Annonce:

EU-lande enige om nye sanktioner mod Iran

EU-landene er enige om den anden sanktionspakke mod Iran, efter at Iran har henrettet demonstranter

EU-landene er mandag blevet enige om at putte i alt 24 iranske personer og fem juridiske enheder med tilknytning til det iranske præstestyre på EU's sanktionsliste. Det oplyser EU's udenrigschef, Josep Borrell. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
EU-landene er mandag blevet enige om at putte i alt 24 iranske personer og fem juridiske enheder med tilknytning til det iranske præstestyre på EU's sanktionsliste. Det oplyser EU's udenrigschef, Josep Borrell. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce:

Yderligere i alt 24 iranske personer og fem juridiske enheder med forbindelse til det iranske styre kommer nu på EU's sanktionsliste.

Det er EU-landene blevet enige om mandag. Det oplyser EU's udenrigschef, Josep Borrell.

- Sanktionerne skyldes to ting: Irans fortsatte overtrædelser af menneskerettighederne. Og Irans hjælp til Rusland i forbindelse med blodbadet i Ukraine, siger Josep Borrell.

Udmeldingen kommer efter et møde for EU-landenes udenrigsministre mandag i Bruxelles.

Med sanktionerne vil EU-landene øge presset på Iran, der i de seneste dage har hængt to mænd i forbindelse med demonstrationerne i kølvandet på 22-årige Mahsa Aminis død 16. september.

De to mænd er dømt for at stikke sikkerhedsvagter med kniv. Menneskerettighedsgrupper har dog ifølge Reuters anklaget Iran for at torturere den ene af mændene og tvinge ham til at erkende sig skyldig.

Annonce:

Ifølge Amnesty International har anklagemyndigheden i Iran krævet dødsstraf til mindst 28 personer, som har været involveret i demonstrationerne.

Det er anden gang, at EU-landene indfører sanktioner mod Iran. Sidste gang skete det også med henvisning til både undertrykkelsen af demonstrationerne i Iran og hjælpen til Rusland.

Sanktionerne er denne gang opdelt i to. Den ene del af sanktionerne knytter sig til overtrædelser af menneskerettighederne for demonstranter i kølvandet på Mahsa Aminis død.

Her er EU-landene enige om at sanktionere 20 personer og en juridisk enhed med tilknytning til det iranske præstestyre.

- Vi går målrettet efter personer og juridiske enheder med ansvar for overtrædelserne. Det er EU's hjælp til det iranske folk, siger Josep Borrell.

Den anden del af sanktionspakken er målrettet Irans hjælp til Rusland. Her er fire personer og fire juridiske enheder havnet på sanktionslisten. Det skyldes tilknytning til levering af iranske droner til Rusland.

Annonce:

Josep Borrell varskoede fredag Iran om, at sanktionerne var på vej.

- Fredag havde jeg en lang diskussion med Irans udenrigsminister. Vi diskuterede henrettelser, og jeg udtrykte EU's bekymring og fordømmelse og fortalte om de sanktioner, som vil komme i dag, sagde Borrell før mandagens møde for udenrigsministrene.

Danmark støtter nye sanktioner mod Iran, sagde fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en pause under udenrigsministrenes møde i Bruxelles.

- Det er helt forfærdelige overgreb på demonstranter, vi ser fra det iranske styre.

- Der er så sent som i dag rapporter om en ny henrettelse. Der skal vi reagere meget hårdt. Og Danmark har været aktiv fra starten i arbejdet for sanktioner, sagde Jeppe Kofod.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: