Annonce:
Annonce:

Europæisk hovedstad lukker ned efter fund af Delta-varianten

Kortvarig afskærmning af Lissabon-området er nødvendigt for at mindske smittespredning, siger premierminister

Portugals sygehusvæsen var tidligere i foråret presset helt i bund af den engelske mutation. Nu spreder den indiske mutation ved navn Delta sig i landet.
Annonce:

Rejser ind og ud af Lissabon vil blive forbudt denne weekend, efter at den særligt smitsomme Delta-variant er begyndt at brede sig.

Ind- og udrejseforbuddet gælder foreløbig i to og en halv dag, oplyser regeringen torsdag.

De 2,8 millioner indbyggere i Portugals hovedstad vil kun få lov til at forlade byområdet, hvis de har en god grund fra klokken 16.00 fredag til klokken 06.00 mandag.

Stor stigning
Borgere, som ikke bor i Lissabon, vil kun få lov til at komme ind under helt særlige omstændigheder.

Lissabon oplevede torsdag en stigning på 928 smittetilfælde på 24 timer. Det er det højeste siden februar.

Annonce:

Stigningen udgør 75 procent af de nationale smittetilfælde, selv om kun 27 procent af Portugals befolkning bor i hovedstadsområdet.

Myndighedernes bekymringer skyldes blandt andet, at Delta-varianten spreder sig hurtigt i Lissabon, forklarer premierminister Mariana Vieira da Silva.

- Det er ikke en let beslutning at sætte sådanne tiltag i værk. Men i vores øjne er de nødvendige, så den situation, der lige nu er her i Lissabon, ikke spreder sig til hele landet, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Statens Serum Institut holder skarpt øje med udbredelsen af Delta-varianten herhjemme, har konstitueret faglig direktør Tyra Grove Krause tidligere udtalt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statens Serum Institut holder skarpt øje med udbredelsen af Delta-varianten herhjemme, har konstitueret faglig direktør Tyra Grove Krause tidligere udtalt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Corona på steorider
Ifølge et skotsk studie øger det varianten risikoen for indlæggelse i forhold til en række andre varianter. Men to vaccinedoser giver stadig en god beskyttelse.

Deltavarianten spreder sig som en steppebrand globalt. I Guds eget land, USA, er der også en stigende bekymring for den nye coronavariant.

- Det er som coronavirus på steroider. Du kan være sammen med mennesker i kortere tid og stadig blive smittet, siger Andy Slavitt, der er tidligere rådgiver i Det Hvide Hus, til CNN.

Annonce:

Andy Slavitt havde tidligere rollen som seniorrådgiver. Han var talsmand for Det Hvide Hus' covid-19-reaktionsteam i den tidligere fase af pandemien.

Den opsigtsvækkende udtalelse kommer efter, at det amerikanske centre for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse (CDC) tirsdag stemplede varianten som 'bekymrende'.

Incidenstal stiger i Portugal
Portugal var i en periode ramt ganske hårdt af coronavirus, men klarede at få smittetallene ned blandt de laveste overhovedet i Europa i løbet af foråret.

Efter fem og en halv måned besluttede myndighederne at ophæve en krisetilstand i landet i maj.

Siden er 14-dages incidensraten per 100.000 indbyggere steget fra 55 til 87 på få uger ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: