Europol: Kriminelt netværk har forfalsket euro for 1,7 milliarder kroner

Det er den største sag om forfalskning af euro i valutaens historie, skriver Europol i pressemeddelelse

Politi i Italien, Belgien og Frankrig har med støtte fra Europol optrevlet et kriminelt netværk, der menes at have forfalsket eurosedler til en værdi af i alt 233 millioner euro.

Det er den største sag om forfalskning af euro i valutaens historie.

Det skriver Europol i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

44 personer er anholdt i sagen. Foto: Ritzau Scanpix
44 personer er anholdt i sagen. Foto: Ritzau Scanpix

Politiets koordinerede aktion fandt sted 15. jul

44 mistænkte er anholdt i sagen, og værdier for over otte millioner euro, der stod på 22 bankkonti, er indefrosset i Italien, oplyser Europol.

Derudover er 50 lejligheder, otte ejendomme, to landejendomme, ti virksomheder, en luksusbåd og 12 biler blevet beslaglagt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Politi fra Italien, Frankrig og Belgien har deltaget i aktionen. Foto: Ritzau Scanpix
Politi fra Italien, Frankrig og Belgien har deltaget i aktionen. Foto: Ritzau Scanpix

Det kriminelle netværk menes at have produceret og distribueret flere end tre millioner falske pengesedler over en periode på omkring 20 år.

Efterforskningen af sagen begyndte i 2017. Her beslaglagde politiet i den italienske by Benevento 50-eurosedler, der siden viste sig at være forfalskede.

Sedlerne var lavet ved hjælp af sofistikerede kopieringsmetoder, der kræver et stor ekspertise og højteknologisk udstyr.

Hovedmanden bag det kriminelle netværk har været involveret i pengefalskneri i mere end 20 år.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

Ifølge Europol har pengefalsknerne forbindelse til Camorraen, der er et organiseret kriminelt netværk i Italien.

Allerede i februar 2018 beslaglagde politiet i Napoli knap 450.000 falske 50- og 100-eurosedler til en værdi af i alt 41 millioner euro.

Samtidig med onsdagens aktion i Italien slog politi i Belgien og Frankrig også til med aktioner, der var koordineret af Europol.

142 kommentarer
Vis kommentarer