Annonce:
Annonce:

Familie såret i skyderi i Sverige

To personer er bragt på hospitalet med skudsår efter et skyderi mod et rækkehus nordvest for Stockholm

To personer er bragt til hospitalet med skudsår efter et skyderi mod et rækkehus i Sverige torsdag aften. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To personer er bragt til hospitalet med skudsår efter et skyderi mod et rækkehus i Sverige torsdag aften. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:

En kvinde og en mand er bragt til hospitalet med skudsår, efter at der torsdag aften blev affyret adskillige skud mod et rækkehus i Enköping 65 kilometer nordvest for Sveriges hovedstad, Stockholm.

Det oplyser svensk politi ifølge den svenske avis Expressen.

Der er tale om en kvinde i 20'erne og en mand på omkring 45 år, som begge befandt sig i huset, da der blev skudt.

- Vi ved, at mindst to personer er blevet ramt. Så vi har to tilskadekomne, som er kørt på hospitalet i ambulance, siger polititalsmand Magnus Jansson Klarin ifølge Expressen.

- Vi kender ikke skadernes omfang, men personerne var kontaktbare, da ambulancen nåede frem.

Ifølge politiet blev der skudt gennem vinduer og døre.

Rolig familie
Politiet modtog anmeldelsen om skyderiet torsdag klokken 19.48.

- Vi fik et opkald fra hjemmet, hvor nogle blev skudt mod. Der er blevet affyret flere skud udefra og ind gennem vinduer og døre, siger Magnus Jansson Klarin.

Der befandt sig ifølge politiet flere personer i huset, da skuddene faldt.

- Det er en rolig og behagelig familie, der bor i huset. Jeg plejer at hilse på dem, siger en unavngiven beboer på gaden til Expressen.

En anden beboer i området, Jerry Blomstrand, hørte skyderiet.

- Jeg hørte nogle smæld og troede, at det var fyrværkeri eller nogle, som holdt fest. Så hørte jeg skrig, siger han.

Expressen skriver, at der bor en familie med flere børn i rækkehuset.

Svensk politi efterforsker hændelsen som drabsforsøg.

Ifølge Magnus Jansson Klarin er der ingen anholdte i sagen, og politiet ved ikke, om der er tale om en eller flere gerningsmænd.

Det er også uvist, hvad motivet til skyderiet kan være.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Jakob Ellemann spiller hasard med befolkningens retsbevidsthed

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: