Fanget på video: Migranter stormer fransk færge

I den franske havneby Calais forsøgte migranter i aftes at storme færgen til England.

Migranter og supporter demonstrerer i den franske havneby Calais, hvor 4000 mennesker bor i en midlertidig teltlejr. (Foto: Ritzau)
Migranter og supporter demonstrerer i den franske havneby Calais, hvor 4000 mennesker bor i en midlertidig teltlejr. (Foto: Ritzau)

Der var uro i den franske havneby, hvor 4000 mennesker bor i en midlertidig teltlejr.

Fransk politi fortæller om 2000 demonstranter på gaderne i Calais, hvor både supportere og migranter viste deres frustration over, at migranterne ikke kan få lov til at fortsætte deres lange rejse fra Afrika og Mellemøsten til England.

Efterfølgende lykkedes det omkring 50 af migranterne at trænge igennem hegnet og storme færgen, der sejler over den Engelske Kanal. Derfor blev afgangene forsinket, mens politiet fik tømt færgen for blinde passagerer.

Migranterne blev kørt tilbage til den midlertidige teltlejr, hvor omkring 4000 mennesker opholder sig.

Se videoen øverst i artiklen, hvor migranter stormer færgen til England.

124 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere