Fire dømt for diskoteksbrand i Brasilien med 242 døde

Fatal brand i 2013 brød ud, da medlemmer af en musikgruppe antændte fakler, der satte loftet i brand

En kvinde passerer et banner i den brasilianske by Santa Maria med billederne af de 242 ofre for branden på en natklub i byen i 2013. Foto: Silvio Avila/Ritzau Scanpix
En kvinde passerer et banner i den brasilianske by Santa Maria med billederne af de 242 ofre for branden på en natklub i byen i 2013. Foto: Silvio Avila/Ritzau Scanpix
Følg Nyheder

En domstol i Brasilien har dømt fire personer skyldige for deres rolle under en voldsom brand.

Branden brød ud på en natklub og kostede 242 mennesker livet.

De fire dømte får op til 22 års fængsel ifølge AFP.

Den fatale brand i 2013 brød ud på en natklub i den sydlige by Santa Maria. Det skete, da medlemmer af en musikgruppe på scenen tændte fakler, som satte ild til loftet.

To ejere af natklubben Kiss og to medlemmer af bandet Gurizada Fandangueira blev fredag fundet skyldige i drab og drabsforsøg.

De fleste af ofrene for branden var unge universitetsstuderende.

Der udbrød panik, da flammerne fik fat i et let antændeligt og giftigt isoleringsmateriale i loftet.

Politiet kunne efter branden fastslå, at natklubben ikke havde nogen brandslukkere, der fungerede. Desuden var skiltningen for nødudgange mangelfuld, og der var kun to af dem.

Flere end 600 personer blev kvæstet under branden.

Mange af de døde og kvæstede blev røgforgiftet.

Ejerne af natklubben, Elissandro Callegaro Spohr og Mauro Londero Hoffman, er idømt 22,5 og 19,5 års fængsel. De to musikere får hver 18 år i fængsel.

Under retssagen fortalte en overlevende, Kelen Giovana Leite Ferreira, hvordan hun 'løb for at redde mig selv fra døden'. En del af hendes højre ben blev så tilredt, at det måtte amputeres efter branden.

Delvani Rosso, en anden overlevende, viste dommerne og nævningene sin ryg og sine arme, der var fulde af ar fra branden. 50 procent af hendes krop blev forbrændt.

Endnu en overlevende kunne ifølge BBC fortælle, at natklubbens politik var 'jo flere folk indenfor, desto bedre'.

Branden, der i 2013 af mange blev set som en national katastrofe, førte til en grundig gennemgang og opgradering af sikkerheden i natklubber og lignende etablissementer.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.