Flugtfange skudt og dræbt

En af de to mordere, der for tre uger siden flygtede fra et topsikkert amerikanske fængsel, er skudt og dræbt

Richard Matt (t.h.) er ikke længere en fri mand, men skudt og dræbt af politiet.  David Sweat (t.v.) jagtes i øjeblikket af hundredvis af betjente.
Richard Matt (t.h.) er ikke længere en fri mand, men skudt og dræbt af politiet. David Sweat (t.v.) jagtes i øjeblikket af hundredvis af betjente.

Tre ugers flugt sluttede fredag aften dansk tid for den 49-årige morder Richard Matt, der sammen med den 35-årige David Sweat gennemførte en nærmest Hollywood-spektakulær flugt fra Clinton Correctional Facility i Dannemora, New York.

Han blev skudt og dræbt af politiet, som ifølge amerikanske medier også er tæt på at fange David Sweat.

Ifølge Charles Schumer, som er senator i delstaten New York, blev fangen opsnuset af hunde og blev skudt og dræbt af en grænsebetjent fra Vermont. Det var en kvinde, som i løbet af natten havde hørt nogen banke på døren og derfor tilkaldte politiet, som ankom med hunde.

'Have a Nice Day,' lød flugtkongernes sarkastiske afskedssalut på det kloakdæksel, som var sidste forhindring til friheden. (Foto: AP) 112 - 23. jun. 2015 - kl. 09:32 Drabsmænd på flugt: Fik smuglet værktøj ind i hamburgere

- Matt er blevet skudt, han er fældet, siger en politikomissær Lenny DePaul til CNN.

Han blev fundet i et øde område i Franklin County, New York, ikke langt fra den jagthytte, hvor han har opholdt sig sammen med David Sweat efter flugten.

Hytten ligger blot 30 km. fra det topsikrede højrisikofængsel, som de flygtede fra på spektakulær vis.

Politiet formoder, at David Sweat er i nærheden og at også hans tid på fri fod er ved at være til ende. Politiet leder efter ham med store lamper i et skovområde omkring Malone, hvor man mener, han gemmer sig. Det er samme område, hvor Richard Matt blev fundet

De to fanger er på listen over de 15 Most Wanted flugtfanger.

En fængselsbetjent og en anden fængselsansat menes at have hjulpet fangerne med at flygte.

34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere