FN's Sikkerhedsråd hasteindkaldt efter ny missilaffyring

Sikkerhedsråd er indkaldt til møde efter melding fra Nordkorea om prøveaffyring af ballistisk missil fra ubåd

Tidligere i oktober nød Kim Jong-un en bizar militæropvisning i Nordkorea
Følg Nyheder
Følg Spansk fodbold

Nu er den gal igen.

Tirsdag har regimet i Nordkorea affyret en 'ny type' af et ballistisk missil. Denne gang fra en ubåd.

Det vækker bekymring hos Storbritannien og USA, som har hasteindkaldt FN's Sikkerhedsråd til møde onsdag om situationen. Det oplyser FN-diplomater til nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I slutningen af september affyrede Nordkorea angiveligt dette hypersoniske Hwasong-8-missil. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
I slutningen af september affyrede Nordkorea angiveligt dette hypersoniske Hwasong-8-missil. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
 

Ny affyring
Sydkoreas militær oplyste tirsdag, at Nordkorea tilsyneladende havde foretaget en prøveaffyring af et ballistisk missil fra en ubåd.

Nordkoreas statslige nyhedsbureau, KCNA, har sent tirsdag aften dansk tid bekræftet oplysningen.

Den 'nye type' missil blev ifølge KCNA sendt afsted fra den samme ubåd, som i 2016 blev anvendt til en tilsvarende prøveaffyring med en ældre type missil.

Billeder af affyringen, som KCNA har offentliggjort, viser ifølge militæranalytikere, som nyhedsbureauet Reuters har talt med, tilsyneladende et tyndere og mindre missil end Nordkoreas tidligere udgaver af SLBM-våben (ballistiske missiler affyret fra ubåde).

Analytikere hæfter sig også ved, at det sort-hvide missil lader til at være af samme type, som Nordkorea fremviste på en forsvarsudstilling.

Nordkorea har før testet missilaffyringer fra ubåde ...

 

Forbud mod ballistiske missiler
En FN-resolution forbyder Nordkorea enhver brug af ballistiske missiler og atomteknologi. Sikkerhedsrådet har siden Nordkoreas første atomtest i 2006 adskillige gange vedtaget sanktioner mod landet.

Tirsdagens prøveaffyring, der skete nær et af det nordkoreanske søværns største værfter i Sinpo, kommer på et tidspunkt, hvor både Nord- og Sydkorea er i færd med at opbygge deres militære formåen i form af mere avancerede våbensystemer.

Regeringerne i USA, Sydkorea og Japan - tre nære allierede - fordømte alle affyringen, som ifølge alle tre skete med et ballistisk missil.

Missilet tilbagelagde en distance på 590 kilometer i en maksimal højde på omkring 60 kilometer, oplyser en sydkoreansk kilde til AFP.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers