Annonce:
Annonce:

Frankrig: Ny fase i Libyen - lejesoldater er på vej ud

Omstridte russiske lejesoldater er blandt de mange udenlandske styrker, som har kæmpet i Libyens borgerkrig

Soldater fra Libyens internationalt anerkendte regering under tidligere kampe syd for Tripoli mod styrker, der kæmpede for oprørslederen  Khalifa Haftar. Frankrig siger, at begyndelsen på en længe ventet tilbagetrækning af tusindvis af udenlandske soldater er begyndelsen på en ny udvikling i Libyen. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Soldater fra Libyens internationalt anerkendte regering under tidligere kampe syd for Tripoli mod styrker, der kæmpede for oprørslederen Khalifa Haftar. Frankrig siger, at begyndelsen på en længe ventet tilbagetrækning af tusindvis af udenlandske soldater er begyndelsen på en ny udvikling i Libyen. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Annonce:

Over 300 udenlandske lejesoldater har forladt det østlige Libyen. Det oplyser det franske udenrigsministerium, som kalder det begyndelsen på en længe ventet tilbagetrækning af tusindvis af udenlandske soldater i landet. Det skriver AFP.

FN håber, at tilbagetrækningen er et afgørende skridt frem mod en ny fredelig udvikling i Libyen efter år med borgerkrig og uro.

- Den første tilbagetrækning har fundet sted. Det er det første positive signal efter Libyen-konferencen, siger det franske udenrigsministeriums talskvinde, Anne-Claire Legendre, med henvisning til et Paris-møde om udviklingen i landet.

Hun oplyser ikke, hvor de udenlandske lejesoldater er fra.

Ifølge diplomater har lejesoldater fra nabolandet Tchad kæmpet i Libyen, hvor et planlagt præsidentvalg 24. december er blevet udskudt.

Desuden har lejesoldater fra Ruslands private militærgruppe Wagner kæmpet sammen med Libyens Nationale Hær, som Moskva har støttet sammen med Egypten og De Forenede Arabiske Emirater.

Bege sider i Libyens konflikt har i vid udstrækning anvendt lejesoldater - fra blandt andet Rusland, Syrien, Tchad og Sudan, siger FN-eksperter.

EU har tidligere indført sanktioner mod den private russiske militærgruppe Wagner.

Ifølge medlemslandene har Wagner rekrutteret, trænet og sendt militære styrker til konfliktzoner rundt om i verden.

Det har blandt andet ført til mere vold i områderne og intimidering af civile. I strid med international lov og menneskerettigheder, lyder EU-anklagen.

Dertil kommer destabiliserende aktiviteter i lande som Libyen, Syrien og Ukraine.

Vesten mener, at Wagner er til stede i konfliktzoner for at sikre russiske private og statslige interesser i Ukraine, Syrien og Libyen./ritzau/AFP

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: