Har du oplevet, at din medicin - eller patientjournal er blevet misbrugt? Skriv til os på 1224@eb.dk /sms til 1224 (koster alm sms-takst) eller send en mail til friadgang@eb.dk.
Langt over 200.000 ansatte i sundhedsvæsenet har adgang til dybt fortrolige oplysninger i danske patienters medicin- og patientjournaler – og det bliver misbrugt.
Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at gennem de seneste fem år er 15 sundhedsansatte, herunder læger og sygeplejersker, blevet politianmeldt for uberettiget at have snaget i patienters medicinforbrug gennem Det Fælles Medicin Kort.
Samtidig viser en optælling ude i landets regioner, at det i løbet af de seneste fem år har haft personalemæssige konsekvenser for mindst 61 sundhedsansatte, at de ulovligt har slået en person op i de elektroniske patientjournaler for at snage i vedkommendes sygehistorie. Eksempelvis i Region Sjælland, der siden 2011 har givet 17 advarsler og afskediget fem ansatte for uberettiget at have luret i patientjournaler.
Kommune skrotter skandale–system
Hos den nyetablerede Sundhedsdatastyrelse, der er ansvarlig for Det Fælles Medicinkort, fortæller afdelingschef Birgitte Drewest, at de 15 politianmeldelser kan deles op i to hovedkategorier:
– Det kan være ren nysgerrighed, hvor der typisk er en personlig relation mellem sundhedspersonen og den hvis data, der tilgås, eksempelvis en ex-kæreste eller en nabo. Og så kan det kan det være situationer, hvor sundhedspersonen har misforstået betingelserne for adgang eller, hvor vedkommende bruger sit it-system forkert. De opslag er heller ikke tilladte, da uagtsomhed i følge sundhedsloven også er strafbart, siger hun.
Opråb til politikerne: I lader danskerne i stikken
Lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet Kent Kristensen mener, at de sundhedsansattes misbrug af medicin- og patientjournal-oplysninger er et meget alvorligt problem:
–Det er en hjørnesten i sundshedsretten, at man som patient har en ret til, at de oplysninger, der bliver givet, når du er syg, bliver i en meget snæver kreds. Man risikerer dermed at sætte noget samfundsmæssigt over styr, for det kan betyde, at en gruppe patienter bliver tilbageholdende med at søge behandling, siger han.
It-sikkerheden sejler i kommunerne
Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, fortæller, at man fra regionernes side har stort fokus på at sikre patienternes sundhedsdata.
– Vi har i første omgang begrænset adgangen til sundhedsdata. Næste skridt er at styrke kontrollen yderligere, skriver hun blandt andet i en mail til Ekstra Bladet.
Læs mere i Ekstra Bladet lørdag og i EKSTRA
Sundhedsansatte har fri adgang til dine journaler: Sådan udnytter de det