Efter afsløringer: Nu får kunder hjælp til IT-sikkerhed

Harald Nyborg tager nu initiativ til at vejlede købere af overvågningskameraer og harddiske om IT-sikkerhed

Her kan du få hjælp til at lave det rigtige kodeord til dit it-udstyr.

Har du haft oplevelser med usikre harddiske? Skriv til os på 1224@eb.dk /sms til 1224 (koster alm sms-takst) eller send en mail til friadgang@eb.dk.

Harald Nyborg forsøger nu at lappe på de alvorlige sikkerhedshuller, der er i nogle it-produkter.

Det sker, efter at Ekstra Bladet i forbindelse med kampagnen Fri Adgang har afsløret, hvordan mange tusind danskere får udstillet privatlivet på internettet igennem ubeskyttede overvågningskameraer og netværks-harddiske.

Fri Adgang - 21. jul. 2015 - kl. 06:43 Kameraer har hul i sikkerheden: Tusindvis af danskere belures i hjemmet

Flere af dem, Ekstra Bladet har talt med, har købt elektronikken i en Harald Nyborg-butik. Og blandt andet mener en muslimsk familie, der havde købt et overvågningskamera i Harald Nyborg og sat det op i soveværelset, ikke, at de var blevet informeret godt nok om, at der skulle et kodeord på.

Se også: Muslimsk familie filmet i soveværelset

Men de mangelfulde informationer bliver ikke et problem for kunder fremover, forsikrer Harald Nyborg.

’Harald Nyborg har valgt at informere bredere ud omkring it-sikkerhed, efter der i den seneste tid har været en række artikler omkring it-sikkerhed på harddiske, overvågningskameraer med videre’, oplyser Harald Nyborg i en mail.

Fri Adgang - 21. jul. 2015 - kl. 08:34 Denny havde åbent kamera i soveværelset: - Det løber mig koldt ned ad ryggen

Sikkerhedsproblemerne opstår, fordi nogle kameraer og harddiske ikke automatisk beder brugeren om at sætte en kode på, når de installeres og kobles til internettet. Og hvis der ikke er kode på, er der fri adgang til videobilleder og personfølsomme dokumenter.

’Derfor har Harald Nyborg valgt at give kunder en bedre oplevelse og gøre mere opmærksom på sikkerheden ved, at der skal lægges en generel sikkerhedsinformation på hjemmesiden samt at vedlægge en information ved hvert it-produkt, der sælges, så kunderne kan vejledes bedst muligt’, skriver Harald Nyborg og fortsætter:

’Tillige vil Harald Nyborg tage en snak med deres leverandører samt Rådet for Digital Sikkerhed om, hvordan man kan hjælpe til med at informere kunderne om it-sikkerhed.’

Brian Abildtrup er it-ekspert til dagligt. Alligevel var hans overvågningskamera ikke sikkert. Foto: Ernst van Norde Fri Adgang - 21. jul. 2015 - kl. 18:45 It-ekspert glemte password: - Jeg er målløs  

Ros fra Forbrugerrådet

Hos Forbrugerrådet, der tidligere i skarpe vendinger har kritiseret den manglende sikkerhed i it-produkter, er man glad for Harald Nyborgs nye tiltag.

- Det er rigtig positivt, at de gør det. Det ville jeg da ønske, at alle ansvarlige sælgere af it-produkter ville gøre, fordi it-sikkerhed er komplekst og uigennemsigtigt for mange almindelige forbrugere, siger Anette Høyrup, seniorjurist med speciale i databeskyttelse hos Forbrugerrådet.

Fri Adgang - 24. jul. 2015 - kl. 21:40 Havde åbent kamera i stuen: - Tag-selv-butik for tyve

Hun mener dog, at der skal mere til, før it-sikkerheden er god nok.

- Vi arbejder stadig for, at it-sikkerheden kommer fra produktet selv. Derfor er det også vigtigt at lægge pres på leverandørerne af it-produkter, så de får indbygget en ordentlig sikkerhed i selve teknologien fra start af, siger hun.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen