Eksperter: Letpåklædte strandgæster filmes ulovligt

For at give indtryk af vind og vejr lægger strande og havne overvågningsbilleder ud på nettet, men du risikerer at blive udstillet.

Se overvågningsbillederne fra stranden af Ekstra Bladets side 9-pige. (Foto: Tariq Mikkel Khan /Video og redigering: Morten Damgaard)

Når man slikker sol, regner de fleste med, at det kun er vennerne og sidemanden, der kan kigge på ens halvnøgne krop.

Ekstra Bladet kan dog i dag afsløre, at flere strande, havne og campingpladser rundt om i landet  har sat overvågningskameraer op som en service til nysgerrige internetbrugere. Blandt andet på Rømø, Als, Langeland og i København.

Modellen Michaela på stranden - på et billede nede i artiklen kan hun ses på overvågningskamera. (Foto: KHAN TARIQ MIKKEL Fri Adgang - 22. aug. 2015 - kl. 09:31 På stranden: Du ender halvnøgen på nettet

Kameraerne sender overvågningsbilleder ud på nettet, så alle med internetadgang kan følge med. Det betyder, at det ikke kun er dig, der kan se på din topløse kæreste - det kan resten af verden også. For de fleste mennesker er det en krænkelse af privatlivet, og det er faktisk også ulovligt.

- Der er et problem i henhold til persondataloven. Det at streame overvågningsbilleder ud til internettet. Det er kun lovligt, hvis hver enkelt person har givet et udtrykkeligt samtykke til, at man må offentliggøre billederne. Og det virker fuldstændigt usandsynligt på de her billeder, siger IT-advokat Claes Christensen.

Sikkerhedsbristen har eksisteret i uvidenhed for centerleder Per Burkal, lige indtil Ekstra Bladet kontaktede ham. Det har aldrig været hensigten med kameraerne, fortæller centerlederen, der straks efter avisens henvendelse sørgede for der blev set på kameraernes sikkerhed (Foto: Anders Brohus). Fri Adgang - 10. aug. 2015 - kl. 22:21 Hele verden besøgte ungdomsklub gennem usikkert kamera

Her er det billede, der mødte folk, når de besøgte et usikkert kamera i en dagpleje i københavnsområdet. Hvis de ulovligt besøgende havde lyst, kunne de ligeledes følge udvalgte børn ved at dreje rundt på kameraet (Skærmdump). Fri Adgang - 11. aug. 2015 - kl. 19:39 Dagplejer havde åbent kamera: Det kan misbruges

Den samme vurdering kommer juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet.

- At sende overvågning videre ud til nettet, det er ligesom åbenlyst, at det må man ikke, for hvad skal det der? Der skal være en lovlig grund, og det ser der ikke ud til at være.

Han fortæller, at nogle af overvågningskameraerne også risikerer at komme i karambolage med tv-overvågningsloven.

- Som udgangspunkt må en privat ikke overvåge et offentligt sted. Der må de som udgangspunkt ikke foretage overvågning. Det vil være i strid med tv-overvågningsloven.

Her på denne Uno-X i Middelfart sendte et overvågningskamera billeder ud til hele internettet af folk, der tastede pinkoder, fordi det ikke var beskyttet. Fri Adgang - 25. jul. 2015 - kl. 07:00 Selv når du taster din pinkode: - Åbne kameraer overalt

Ekstra Bladet har sendt en række kameraer til Datatilsynet, der har til opgave at beskytte danskerne mod at blive misbrugt, for at få lovligheden af dem vurderet.

Kontorchef Lena Andersen vil ikke kommentere på de konkrete sager, da hun ikke kan udelukke, at Datatilsynet senere efterfølgende vil tage dem op.

- Men jeg kan sige, at vi tidligere har taget flere sager op om kameraer, hvor man har offentliggjort tv-overvågning. I de sager Datatilsynet har haft oppe, der har vi vurderet, det ikke har været lovligt.

Fri Adgang - 25. jul. 2015 - kl. 23:32 Sure kunder: Åbent kamera i solcenter

Datatilsynet vil nu se nærmere på kameraerne som Ekstra Bladet har fundet.

- Vi vil nu overveje at gå ind og se, om der er nogen af de kameraer her, som ikke er lovlige i henhold til persondataloven og eventuelt tv-overvågningsloven, siger kontorchef Lena Andersen.

45 kommentarer
Vis kommentarer