Facebook kan tænde dit mobilkamera uden du ved det

Fremmede har fri adgang til sms’er, billeder, mikrofon og mobilkamera på din smartphone. Og de kan helt lovligt hente dine private data og tænde dit kamera.

Facebook kan både se og lytte med i, hvad du foretager dig på din mobiltelefon (Foto: Jörg Carstensen).
Facebook kan både se og lytte med i, hvad du foretager dig på din mobiltelefon (Foto: Jörg Carstensen).

Programmerne på din smartphone har fri adgang til dine personlige data, dine sms’er, kontakter og billeder. Og de kan tænde for både mikrofon og mobilkamera, uden du aner det.

Den skræmmende virkelig, viser TV 2 i programmet ’Når mobilen ta’r magten’.

I programmet har man udviklet et mobilprogram, en såkaldt app, der kan hente den samme data og styre de samme ting, som for eksempel Facebook-appen.

Se også: Test dig selv: Nyt værktøj afslører it-huller

Se også: Test dig selv: Nyt værktøj afslører it-huller Se også: Guide: 10 tips til bedre IT-sikkerhed

Og det er ikke småting, som man kan få fingrene i. Ved at installere app’en på en række frivillige danskeres telefoner, kan kanalen skovle data ud af telefonerne.

Alt fra sms’er, kontakter, kalender, gps-informationer og private billeder ryger direkte fra telefonerne over på journalisternes computer i det øjeblik, app’en bliver installeret. Og når app’en er tændt, kan TV 2 også tænde for mikrofoner og kameraer i telefonerne og derved følge med i alt, hvad der foregår.

Det er præcis det samme, som Facebook og mange andre apps kan. Det skyldes, at du, når du henter en app, giver tilladelse til, at firmaerne bag app’en må gå på rov i din data. For eksempel beder Facebook om 30 forskellige tilladelser og rettigheder.

Se også: Opråb til politikerne: I lader danskerne i stikken

Ifølge Forbrugerrådet Tænk giver stort set alle danskere tilladelse uden at vide, hvad det rent faktisk indebærer.

- Det er lidt pistolen for panden. Hvis du vil have den her app ned på din telefon, så skal du give samtykke til, at vi får adgang til rigtig mange private oplysninger. Og det der med, at oplysningerne ikke nødvendigvis er relevante for tjenesten, får os ikke til at stoppe op, siger jurist i Forbrugerrådet Anette Høyrup i programmet.

Ekstra Bladet har gennem kampagnen Fri Adgang sat fokus på danskerne it-sikkerhed og beskyttelse af personlige data. Og TV 2’s program er endnu et gruopvækkende eksempel på, hvordan vores mest intime og private oplysninger flyder på internettet.

Se ’Når mobilen ta’r magten’ på TV 2 i aften, torsdag 27/8, kl. 20.

59 kommentarer
Vis kommentarer