Har du haft oplevelser med usikre harddiske? Skriv til os på 1224@eb.dk /sms til 1224 (koster alm sms-takst) eller send en mail til friadgang@eb.dk.
Indtil for ganske nylig kunne hele verden live-streame tv fra fire overvågningskameraer, der hænger i Vejrup Endrup Fritidscenter, en selvejende institution i byen Bramming. Kameraerne har transmitteret video af de besøgende i fritidscentret, der bl.a. rummer en en stor idrætshal og en ungdomskl, direkte ud på nettet.
Danske skole- og vuggestuebørn overvåges ulovligt
Sikkerhedsbristen har eksisteret i uvidenhed for centerleder Per Burkal, lige indtil Ekstra Bladet kontaktede ham.
- Det kommer dybt bag på mig, at gæsterne er blevet overvåget. Det har aldrig været hensigten med kameraerne.
Han fortæller, at han sammen med hallens IT-ansvarlige opsatte overvågningen for at forebygge og opklare hærværk. Og her har kameraerne været en hjælp.
- Vi haft brug for kameraerne to gange til at opklare hærværk. Så der har vi haft glæde af det, men det er ikke noget vi ser på til daglig, siger han
Mens centerlederen bruger kameraerne til arbejde, så indikerer kameraernes log-fil, at andre har brugt dem til fornøjelse. Alene i januar måned havde kameraerne over 561 besøgende fra hele verden.
- Det er da skræmmende. Heldigvis sidder vores kameraer nogle uskyldige steder og filmer ikke en svømmehal eller omklædningsrum. Det skal understreges, at kameraerne i hallen ikke er tændt, når skolen har idræt, men det er da træls alligevel, for det er slet ikke det, som vi har haft i tankerne, da vi monterede dem, siger han.
Selv om Per synes, det er træls, at hele verden kunne spionere på ungdomsklubbens og hallens gæster, så er han glad for at være blevet gjort opmærksom på sikkerhedsbristen – nu kan han lukke porten ud til nettet.
- Når vi får det her at vide, så er det fantastisk, for nu vil vi sikre vores system endnu bedre, så det er up to date. Hvis ikke I har nævnt det, havde det bare kørt videren.
For ham er det samtidig en påmindelse om, at tiderne har skiftet og man skal være mere påpasselig med teknologien omkring sig.
- Det er ikke så ligetil, som det var engang. Før skulle man nærmest være Microsoft-mand for at kunne lave noget specielt. I dag skal du bare være en rask dreng, der ved hvordan man søger, klikker og så er du pludseligt inde, siger Per Burkal.