Annonce:
Annonce:

Hele verden lurer på Manfred

En fejl i sikkerheden fik overvågningskameraet til at lægge alle nordjydens optagelser åbent ud på internettet

Annonce:

Uden en trevl på overkroppen sidder Manfred i sofaen. Han er alene. Tror han. Men en russisk hjemmeside giver hele verden lov til følge, hvordan han klør sig på maven og bladrer i avisen. Den 64-årige VVS’er er offer for sit eget overvågningskamera, som døgnet rundt sender live fra dagligstuen i Nordjylland.

Kameraet er fuldstændig uden sikkerhed. Med få klik på en computer kan klodens 2,8 milliarder internetbrugere få adgang til Manfred privatliv.

– Det er skrækindjagende, jeg anede ikke, at jeg blev overvåget, siger Manfred, da Ekstra Bladet kontakter ham og advarer om kameraets sikkerhedshul.

Mandreds kamera er et af de 1266 overvågningskameraer, der ikke er sikret med password, som Ekstra Bladet har fundet efter systematisk at have gennemgået sikkerheden på godt 10.000 danske overvågningskameraer.

Kameraer har hul i sikkerheden: Tusindvis af danskere belures i hjemmet

Annonce:

Og Manfreds sikkerhedsproblem tilmed er blevet misbrugt. Avisens journalister opdagede også, at hans overvågningskamera var slået op på en hjemmeside i Rusland, hvor internetnørder samler ubeskyttede kameraer og udstiller private borgeres privatliv til underholdning og glæde for hjemmesidens mange tusinde ugentlige brugere.

- Det kommer som et chok for mig, at mit liv pludselig ligger på en hjemmeside, siger Manfred.

Han satte kameraet op for to år siden efter et indbrudsforsøg. Hensigten var at afsløre tyveknægte. I stedet blotlagde han sit eget privatliv.

- Nu tror jeg ikke, at folk har fået helt forfærdelige optagelser af mig, men det vil klart være frygteligt, hvis man blev fanget i en uønsket situation. Man ved jo ikke, hvad man har gjort, mens det har filmet.

Kameraer har hul i sikkerheden: Tusindvis af danskere belures i hjemmet

Det er ikke kun Manfred, der er blevet offer for snagen. Det er hans familie også. Han har nemlig jævnligt børn og børnebørn på besøg.

- Det er ubehageligt, at fremmede mennesker kan følge med, når jeg har mine børnebørn og familie på besøg. Det er ikke rart at tænke på, siger Manfred.

Annonce:

Med Manfreds tilladelse kunne Ekstra Bladets udsendte ligeledes vise, hvordan man med et museklik kunne dreje kameraet rundt i stuen. Manfred frygter, at den funktion kan udnyttes af kriminelle til at kigge efter værdigenstande.

Sådan sikrer du dit kamera

- Det er klart, det kan vendes mod mig. Folk kan også se, når jeg ikke er hjemme.

Efter Ekstra Bladet opdagede sikkerhedsbristen i Manfreds overvågningskamera, hjalp avisen ham med at sætte en kode på kameraet og lukke hullet ud til verden.

FRI ADGANG

Igennem flere måneder har Ekstra Bladet haft fire journalister og en IT-ingeniør til at granske den danske internet-sikkerhed. Gennem omfattende research og systematiske søgninger har vi fundet alvorlige sikkerhedsbrister hos tusindvis af private danskere, store virksomheder og offentlige institutioner.

For at kunne identificere hullerne i den danske it-sikkerhed har vi skullet håndtere meget følsomme oplysninger. Derfor har vi opsat ti regler, som Ekstra Bladets journalister har fulgt gennem hele projektet, som du kan se her 

Følg med de kommende måneder
Du kan se alle afsløringerne i de kommende måneder i serien ’Fri adgang’ på Ekstra Bladets platforme: avis, net og tv, hvor vi også vil give dig værktøjer, så du kan få styr på din egen it-sikkerhed. Har du et tip eller en oplevelse, du vil dele, så skriv til journalisterne Thomas Gösta Svensson, Anders Ejbye Ernst, Alexander Sokoler, Steffen Moses samt IT-ingeniør Jens Christian Hillerup på friadgang@eb.dk

Poul Madsen: - Derfor gør vi det

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: