Annonce:
Annonce:

Internettyve filmede nøgen teenagedatter

Østjysk familie fik sendt optagelser af toilettet ud til hele verden

Annonce:

Jørgen nægter at tro det, da Ekstra Bladet kontakter ham og fortæller, at sikkerhedskameraet i familiens entre har linsen rettet direkte ud på toilettet i stedet for at filme hoveddøren.

– Nogen må have drejet på mit overvågningskamera, udbryder han.

Jørgens kamera er et af de 1266 overvågningskameraer, der ikke er sikret med password, som Ekstra Bladet har fundet efter systematisk at have gennemgået sikkerheden på godt 10.000 danske overvågningskameraer

Kameraer har hul i sikkerheden: Tusindvis af danskere belures i hjemmet

Og skruppelløse internet-tyve har på værst tænkelige måde udnyttet, at den østjyske familie ikke havde kode på kameraet.  Således har de  fjernstyret kameraet i en ny retning og sat en ny kode på, så Jørgen blev lukket ude af kameraet i sit eget hjem.

Annonce:

– Det, der ryster mig, er, at fremmede personer har været inde tage kontrol over kameraet og drejet det over på toilettet. Det er vildt ubehageligt, at nogen på den måde kan have optaget billeder af os, siger Jørgen.

Havde åbent kamera i soveværelset: Denny frygter afpresning

Kameraet sidder i entréen, og filmer kun ind toilettet, når døren er åben. Alligevel har familien, der blandt andet tæller en teenagedatter, udstillet meget intime situationer for hele verden.

– Jeg lukker ikke altid døren, når jeg går derud, og min datter går tit frem og tilbage på toilettet uden ret meget tøj på. Så det er da meget ubehageligt, at der har siddet nogle mennesker og fulgt med i det, siger Jørgen.

Det er uvist, hvor mange ude på det mørke internet der har fulgt med i familiens liv. Ekstra Bladet har set familiens kamera på en russisk hjemmeside, hvor tusindvis af brugere dagligt belurer kameraer, der ikke har været sikret.

It-kriminelle sælger dit privatliv

Annonce:

Jørgen frygter nu, at sekvenser af familien i kompromitterende situationer kan være blevet yderligere delt eller solgt på nettet.

– Hvis jeg havde tænkt over, at det var en mulighed, så havde jeg sat en kode på. For selvfølgelig er der folk ude på internettet, der leder efter sådan noget her, og det er jo forfærdeligt tænke på, siger Jørgen.

Han vurderer, at kameraet blev overtaget af internet-tyve, et par uger før Ekstra Bladet advarede ham om sikkerhedshullet. For at genvinde kontrollen har Jørgen været nødt til at nulstille kameraet, som han nu har sikret med kode og flyttet til en anden ip-adresse.

Jørgen har – blandt andet af hensyn til sin datter – ønsket at være anonym. Ekstra Bladet kender hans identitet.

Beskyt dit kamera

1. Sæt et kodeord på kameraet. Tjek, at alle brugere - også brugeren kaldet 'admin' eller 'administrator' - har et kodeord. Indstilling af kodeord sker på kameraets hjemmeside. Ofte under menupunktet 'user', 'settings' eller 'maintenance'.

 

2. Skift standardkodeordet. Mange kameraer bliver leveret med kodeord som '1234' eller 'abcd'. Men kodeordet står ofte i manualen til kameraet, og den kan tyven finde på nettet. Et godt kodeord indeholder mindst otte tegn og består både af store og små bogstaver, tal og specialtegn f.eks. en skråstreg, et spørgsmålstegn eller en underscore.

 

3. Udskift kodeordet med jævne mellemrum. Ingen kodeord er ubrydelige. Hvis kameratyven har brudt dit kodeord, så kan en ændring af adgangskoden få vedkommende smidt ud.

Denny er en af dem, hvis kamera ikke var sikret. Hør hans historie her.

Hør, hvordan du ifølge eksperten kan sikre dig mod, at andre kan få adgang til dit kamera. 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: