Tusindvis af danskere har ikke sat et password på deres overvågningskamera, og det kan fremmede personer hurtigt udnytte og tage kontrol over det, hvis de kender ip-adressen.
Den er en slags ’internet-telefonnummer’, som din internetopkobling bruger til at ’ringe op’ til internettet. Men ligesom med et telefonnummer giver ip-adressen andre internetbrugere mulighed for at finde dig, og hvis dine enheder ikke er sikrede med et kodeord, så kan de få adgang til eksempelvis dit overvågningskamera.
Ekstra Bladet vil ikke give opskriften på, hvordan man finder ip-adresser med usikrede kameraer, men det er en let øvelse, der ikke kræver særlige it-kundskaber.
Ekstra Bladets it-ekspert Jens Christian Hillerup demonstrerer i klippet herover, hvor hurtigt andre på nettet vil kunne belure dig, hvis du ikke får sat et password på dit kamera. Vær opmærksom på, at indslaget er slut efter syv minutter.
Du kan også i indslaget se hans gode råd til, hvordan du sikrer dit kamera. Eller du kan læse mere her:
Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, findes der omkring 100.000 overvågningskameraer i danske hjem. En systematisk gennemgang af omkring 10.000 af de trådløse danske kameraer afslører, at 1266 overvågningskameraer ikke var beskyttet med et password, så andre personer har fri adgang til at tage kontrol over kameraet.
Kameraer har hul i sikkerheden: Tusindvis af danskere belures i hjemmet