Politikere raser efter it-kollaps: Handicappede udstillet på nettet

It-ordførerne på Christiansborg raser over, at fortrolige oplysninger om stressramte ansatte og handicappede børn og voksne flyder på nettet

It-ordfører raser over kommunernes  manglen it-sikkerhed (Polfoto).
It-ordfører raser over kommunernes manglen it-sikkerhed (Polfoto).

Har du oplevet sikkerhedsbrister i kommune, region eller stat? Skriv til os på 1224@eb.dk /sms til 1224 (koster alm sms-takst) eller send en mail til friadgang@eb.dk.

Hvordan ville du have det, hvis din fortrolige stress-samtale med en psykolog endte på internettet? Og hvad siger du til, hvis udførlige beskrivelser af dit handicappede barn kunne findes med et klik på Google?

Ikke så godt, vel?

Men ikke desto mindre kan Ekstra Bladet afsløre at det præcis er det, der er sket i flere danske kommuner. Den elendige it-sikkerhed vækker harme blandt Christiansborg-politikerne:

- Det er fuldstændig uacceptabelt. Der er knivskarpe regler på området, og det er dybt utilfredsstillende, at de ikke bliver håndhævet i de eksempler, som I har vist, siger it-ordfører Torsten Schack Pedersen.

- I har vist i en række eksempler, at det, der foregår, ikke er godt nok. Derfor kan jeg kun på det kraftigste opfordre kommuner til, at lovgivningen bliver overholdt.

- Men noget tyder på, at kommunerne ikke er i stand til at overholde loven. Hvad skal der gøres?

- Det vil være en uoverkommelig opgave, hvis en instans som Datatilsynet skal kontrollere alt. Derfor ligger hovedopgaven entydigt ved den enkelte myndighed, der har ansvaret for de personfølsomme oplysninger.

It- skandale i Middelfart: Handicappede udstillet på nettet

It- skandale i Middelfart: Handicappede udstillet på nettet FOA-formand efter it-skandale: - Mere end uacceptabelt

Socialdemokraterne: Stoler ikke på kommunerne

Hos Socialdemokraterne er man rystet over, at flere kommuner har lagt fortrolige informationer på nettet

- Det er helt utroligt, at det kan ske. Det er jeg mildest talt utilfreds med, siger it-ordfører Karin Gaardsted.

- Har du tillid til, at kommunerne kan sikre borgernes personfølsomme oplysninger på nettet?

- Jeg må sige, at jeg på nuværende tidspunkt er i tvivl. Det har jeg aldrig sagt før, men det er jeg efter de gentagne sager, der har været. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man ikke har fattet i kommunerne, at det her er en yderst alvorlig sag.

- Vi har været med til at reducere på Datatilsynet. Der er noget, der tyder på, at vi skal styrke indsatsen her igen, siger hun.

It- skandale i Middelfart: Handicappede udstillet på nettet FOA-formand efter it-skandale: - Mere end uacceptabelt It-sikkerheden sejler i kommunerne

Enhedslisten: Kommunalt it-svigt skal straffes

- Det er ikke i orden over for de mennesker, der ser, at deres personfølsomme oplysninger er tilgængelige for hele internettet, siger it-ordfører Rune Lund.

- Har du tillid til, at kommunerne kan sikre borgernes privatliv på nettet?

- Nej, det er desværre ikke første gang, vi ser it-svigt i kommunerne. Det er tydeligt, at der ikke bliver passet ordentligt på borgernes personfølsomme oplysninger.

- Hvad mener du, der skal gøres ?

- Indtil videre har det været risikofrit ikke at have styr på datasikkerheden. Det er selvfølgelig ikke af ond vilje, at det svigter, men man kan jo kigge på, om de skal sanktioneres, hvis kommunerne gentagne gange overskrider loven, siger han.

Liberal Alliance: Udfordring af retssikkerheden

Hos Liberal Alliance er de ikke overraskende også forargede over Ekstra Bladets afsløring af kommunernes krænkelse af borgernes privatliv.

- Det er en både vild og fuldstændig uacceptabel sag. Det offentlige besidder endog meget private personoplysninger, og som borgere skal vi kunne føle os trygge ved, at vores data behandles med en omhu som gør, at vi kan føle os trygge.

- Det hører ingen steder hjemme, at nogle kommuner skalter og valter med personfølsomme data. Persondataloven skal overholdes, basta. Alt andet udfordrer vores retssikkerhed, skriver Christina Egelund, der er it-ordfører for Liberal Alliance.