Gaddafis søn stiller op som præsident i Libyen

I Libyen huskes Gaddafi-regimet stadig som brutalt, hvilket kan påvirke Saif al-Islam al-Gaddafis chancer

Her ses Saif al-Islam al-Gaddafi tilbage i august 2011. Foto: Imed Lamloum/Ritzau Scanpix
Her ses Saif al-Islam al-Gaddafi tilbage i august 2011. Foto: Imed Lamloum/Ritzau Scanpix
Følg Nyheder

Saif al-Islam al-Gaddafi, som er søn er af Libyens mangeårige, nu afdøde leder Muammar Gaddafi, stiller op som præsident i landet.

Det oplyser en embedsmand fra Libyens valgmyndigheder søndag.

Gaddafi er et af de mest prominente navne, der stiller op til et planlagt valg 24. december.

Men analytikere er langtfra sikre på, at han vil være særligt populær blandt landets befolkning.

Mange husker stadig Muammar Gaddafis lederskab som særdeles brutalt og anser ham for at have været en diktator.

Den nye præsidentkandidat er uddannet fra London School of Economics.

Han blev længe regnet for at være en indflydelsesrig skikkelse under sin fars lederskab.

Flere håbede, at Gaddafi-sønnen, som taler flydende engelsk, ville efterfølge sin far og måske indføre gradvise reformer.

Men da protester mod regeringen brød ud i 2011, bidrog han sammen med regeringen ifølge BBC til med vold og magt at slå ned på demonstranterne.

Mange medlemmer af Gaddafi-familien, heriblandt Muammar Gaddafi, blev under oprøret dræbt eller måtte flygte.

I 2011 blev Saif al-Islam al-Gaddafi fanget af oprørere.

Han blev løsladt efter en årrække, men har i størstedelen af det seneste årti forsøgt at holde sig væk fra offentlighedens søgelys.

Tidligere i år gav han dog at et interview til New York Times og antydede, at han ville forsøge et politisk comeback.

Hans ambitioner om at blive præsident kompliceres af, at en domstol i hovedstaden Tripoli i 2015 dømte ham til døden for krigsforbrydelser og drab på demonstranter i 2011. Viser han sig offentligt i Tripoli, vil han muligvis blive anholdt.

Han er også eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Siden oprøret har Libyen i lange perioder været præget af borgerkrigslignende tilstande. Situationen er fortsat skrøbelig.

Der er stadig tvivl om, hvorvidt det kommende valg gennemføres. Der er nemlig en del uenighed om de nærmere detaljer i planlægningen.

Blandt de andre kandidater til præsidentposten er militærlederen Khalifa Haftar. Også premierminister for overgangsregeringen Abdulhamid al-Dbeibah og parlamentsformand Aguila Saleh stiller op.

De står tilbage og ligner idioter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.