Grænse-pagne og store smil på Rømø

Efter mange uger med en usikker fremtid for turistbranchen i Danmark, åbnede Mette Frederiksen i dag grænserne for sommergæster

Fra den 15. juni åbner grænserne igen for turisme. Hos Feriepartner Rømø er de meget glade. Foto: Ernst Van Norde
Fra den 15. juni åbner grænserne igen for turisme. Hos Feriepartner Rømø er de meget glade. Foto: Ernst Van Norde

Blandt fuglekvidder og birketræer kunne man pludselig høre boblerne springe. Glæden var stor foran det røde og hvide sommerhus på Rømø - både husejer og udlejningsfirma kunne nemlig skåle for grænseåbningen.

Endelig kommer tyskerne.

Uvisheden
Sommerhusejer Hugo Schmidt og direktør og medejer af Feriepartner Rømø, Martin Vestergaard, kunne hurtigt blive enige om, at det var på tide at grænserne åbnede.

Både sommerhusejer og Feriepartner direktør kunne i dag skåle. For begge mænd har de været mange uger i uvished. Foto: Ernst van Norde
Både sommerhusejer og Feriepartner direktør kunne i dag skåle. For begge mænd har de været mange uger i uvished. Foto: Ernst van Norde

- Jeg har synes, at hun (Mette Frederiksen, red.) burde have meldt det her ud noget før. Det er både træls for os, men det er også træls for de turister, som sidder derhjemme med kufferten pakket, siger Hugo Schmidt.

Medejer af Feriepartner Rømø er enig. Hos dem har de måtte tage en dag ad gangen, og uvisheden har fyldt meget.

- Vi er selvfølgelig mega glade for, at det åbner op igen. Men det måtte nu godt have åbnet fra på mandag, siger Martin Vestergaard, der i morgen skal i gang med at aflyse endnu en uges gæster.  

Nogle sommerhuse har været fuld booket af tyskere allerede før coronaen startede, og især hos dem har Feriepartner Rømø kunnet mærke frustration hos husejerne.

- De har jo gerne ville aflyse de tyske bookinger, således huset var til rådighed for de mange danskere, som skal holde sommerferie i Danmark. Ingen har jo vidst, hvornår grænsen åbnede igen, så jeg forstår deres frustration.

- Vi har desværre bare ikke måtte aflyse bookinger længere frem end de faser, som Mette Frederiksen har meldt ud. Så vi har taget en uge ad gangen og aflyst på den måde. Regler er regler, siger Martin Vestergaard.

90 procent tyskere
Hugo Schmidt fra Tinglev har haft sit røde sommerhus i ni år. Alle årene har han lejet det ud gennem Feriepartner Rømø. For ham og familien er det ikke en nødvendighed, men alligevel en ting, de har valgt at gøre.

- Det giver selvfølgelig lidt til driften af huset, men det er ikke kun derfor, vi gør det, siger Hugo Schmidt.

32 uger om året er det røde og hvide sommerhus tilgængelig for udlejning. 90 procent af dem, som kommer, er tyskere. Derfor har det også været lidt en spændende tid for Hugo og hans familie de seneste uger.

- Vi troede, at der ikke vil komme nogle bookinger, men hele juli måned er faktisk blevet booket af danskere nu. Sådan plejer det ellers aldrig at være, men det er da dejligt, siger Hugo Schmidt.

Det samme oplever Martin Vestergaard i hans forretning.

- Du må ikke helt hænge mig op på det, men jeg mener, at det er omkring 10 procent flere danskere, som har booket i år.

Om danskerne hænger ved, når de oplever, hvor dejlig Rømø er, er der dog ingen af mændene som kan svare på, men man har vel lov til at håbe, mener begge.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

På Lakolk jubler de også

På Lakolk Camping har de i meget travlt - desværre ikke med gæster, men med ombookinger. Derfor glæder de sig til den 5. juni. Foto: Ernst van Norde
På Lakolk Camping har de i meget travlt - desværre ikke med gæster, men med ombookinger. Derfor glæder de sig til den 5. juni. Foto: Ernst van Norde

85% procent af alle gæsterne på Lakolk Camping på Rømø er tyskere. De seneste uger har for både manager Ursala Petera og receptionist Helle Linnet gået ud på en ting: at få puslespillet med de mange ombookinger og aflysninger til at gå op.

Derfor var smilene også store, da nyheden om grænseåbningen kom.

- Det er rigtig dejligt. Vi glæder os virkelig til at komme i gang. I dag har vi 55 campister, og vi plejer at være fuld booket her i pinsen med 1000 pladser. Vores sæson strækker sig fra påsken og til oktober. Så vi er allerede godt inde i sæsonen, siger manager Ursula Petera.

48 kommentarer
Vis kommentarer