Annonce:
Annonce:

Graviditet udløser skatterabat på 21.000 kroner

Gravide kvinder i den amerikanske delstat Georgia kan gøre brug af deres fosters personfradrag på 3.000 dollars

Tusindvis af demonstranter gik på gaden, efter at USA's højesteret omstødte retten til abort i landet. Højesteretsafgørelsen satte blandt andet en række delstaters, heriblandt Georgias, abortlovgivninger i kraft. Foto: Ross D. Franklin/Ritzau Scanpix
Tusindvis af demonstranter gik på gaden, efter at USA's højesteret omstødte retten til abort i landet. Højesteretsafgørelsen satte blandt andet en række delstaters, heriblandt Georgias, abortlovgivninger i kraft. Foto: Ross D. Franklin/Ritzau Scanpix
Annonce:

Gravide kvinder i den amerikanske delstat Georgia kan fremover trække 3.000 dollars fra i skat for hvert foster, som de bærer.

Det sker, efter at en domstol i delstaten for knap to uger siden vurderede, at fostre skal betragtes som børn i husstanden, hvad angår skatteanliggender.

Fradraget svarer til 21.840 danske kroner og gælder altså for hvert foster, som kvinden bærer. Venter man sig tvillinger, kan man dermed se frem til et fradrag på 43.680 kroner.

Afklaringen om skatteforholdene for fostrene kom tirsdag lokal tid fra delstatens skattemyndigheder. Myndighederne har ikke givet nogen oplysninger om, hvad sker i tilfælde af en dødfødsel.

Annonce:

Fradraget kommer som resultatet af en abortlov, som delstaten vedtog i 2019. Loven skulle træde i kraft i starten af 2020, men blev dømt som værende i strid med landets forfatning qua den højesteretssikrede ret til abort i USA. Retten var også kendt som 'Roe v. Wade'.

Men i 2022 omstødte et flertal på fem mod fire amerikanske højesteretsdommere den bestemmelse, og dermed kunne Georgias abortlov træde i kraft.

Loven gør, at ufødte fostre får samme juridiske rettigheder som fødte børn, når fostrets hjerterytme kan måles. Det er typisk efter seks uger.

Det er også herefter, at det er ulovligt at få en abort i delstaten. Loven har undtagelser for tilfælde af incest og voldtægt, hvis der er sket politianmeldelse.

Foreningen for Amerikanske Borgerrettigheder (Aclu) arbejder for at få loven blokeret, og mens den anerkender, at en skatterabat er kærkommen, henleder den opmærksomheden på, at det kan være farligt spil at betragte ufødte fostre som personer i loven.

Annonce:

- Vi går helt ind for tiltag, som støtter gravide gennem skatterabatter eller på andre måder. Det farlige og forvirrende er Georgias forsøg på at behandle et foster, selv fra helt tidligt i graviditeten, som en person med de samme rettigheder som den gravide, siger Julia Kaye, som er advokat ved Aclu.

Nyhedsbureauet Reuters har forsøgt at få en kommentar fra Georgias skattemyndighed, men det har ikke været muligt. Det er derfor ikke muligt at sige, præcis hvad det kommer til at koste på de offentlige budgetter, hvis alle gravide skal tilbydes et skattefradrag på 3.000 dollars.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: