Gruppe af missionærer fra USA meldes bortført af bande

Op mod 17 missionærer og familiemedlemmer er angiveligt blevet bortført på vej mod lufthavn i Port-au-Prince

Følg Nyheder
Følg Spansk fodbold

Op mod 17 amerikanske missionærer og familiemedlemmer er lørdag blevet bortført af en bande i Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Det oplyser myndigheder i Haiti ifølge The New York Times, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Gruppen på mellem 15 og 17 mennesker, deriblandt børn, havde forladt et børnehjem og kørte mod lufthavnen i en bus for at sende nogle kolleger afsted, da de blev bortført.

En lokal sikkerhedskilde oplyser til nyhedsbureauet AFP, at de bortførte personer bliver tilbageholdt af en bevæbnet gruppe af kriminelle.

Gruppen har i månedsvis stået bag tyverier og bortførelser i området mellem Port-au-Prince og grænsen til nabolandet, den Dominikanske Republik.

Udenrigsministeriet i USA afviser at udtale sig om sagen til avisen, men en talskvinde oplyser i en mail til Reuters, at oplysningerne er ved at blive undersøgt.

Det har ifølge nyhedsbureauet ikke været muligt at få en kommentar fra USA's ambassade i Haiti.

Haiti befinder sig i en dyb tilstand af krise. Både politisk og økonomisk, men også sikkerhedsmæssigt.

I begyndelsen af juli blev præsident Jovenel Moïse dræbt af en gruppe bevæbnede mænd, og i august blev over 2000 mennesker dræbt i et jordskælv.

Siden er sikkerhedssituationen i det fattige land forværret. Vold begået af kriminelle bander er taget til, og det har medvirket til at fordrive tusindvis af mennesker fra deres boliger.

Der er indtil videre ingen meldinger om, hvilke krav bortførerne stiller for at løslade gruppen af amerikanere.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time

SCORER

JACKPOT