Annonce:
Annonce:

Hackere stjæler digital valuta for millioner i kryptotyveri

Desperat kryptoplatform rækker ud til cyberkriminelle i forsøg på at få stjålen valuta for millioner tilbage

Poly Network menes at være blevet udsat for et af de største kryptotyverier nogensinde. (Arkivfoto.) Foto: Dado Ruvic/Reuters
Poly Network menes at være blevet udsat for et af de største kryptotyverier nogensinde. (Arkivfoto.) Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce:

En stor platform for kryptovaluta anslås at have mistet værdier for over 600 millioner dollar i et cyberangreb. Det svarer til cirka 3,8 milliarder danske kroner.

Angrebet anses for at være et af de største kryptotyverier nogensinde.

Platformen Poly Network bekræftede tirsdag på Twitter hackerangrebet.

Poly Network forsøger nu at komme i kontakt med de cyberkriminelle.

- Vi ønsker at kommunikere med jer og opfordrer jer til at give de hackede værdier tilbage, skriver Poly Network på Twitter.

- Myndigheder i ethvert land vil anse dette som en stor økonomisk forbrydelse, og I vil blive retsforfulgt.

Det er kryptohandelsmediet The Block, der ifølge Reuters har anslået den stjålne kryptovaluta til en værdi på over 600 millioner dollar.

Dermed vil tyveriet være på niveau med blandt andet et stort tyveri i 2018, hvor Coincheck - en japansk børs for handel med kryptovaluta - fik stjålet kryptovaluta for omkring 530 millioner dollar.

Poly Network har på Twitter offentliggjort detaljer på de såkaldte digitale punge, som de stjålne værdier er blevet overført til.

Platformen opfordrer folk til ikke at tage imod penge fra de adresser.

Den seneste tid har tyveri, hackerangreb og svindel i den del af økonomien, som bygger på såkaldt blockchain-teknologi, ifølge Reuters nået sit hidtil højeste niveau.

Det har gjort det mere risikabelt at investere i sektoren og ventes også at ramme Poly Network hårdt.

- Det er et kæmpe angreb, siger Bobby Ong, som er medgrundlægger af kryptoanalysesiden CoinGecko, til Reuters.

- Det projekt er ovre i mine øjne. Det kommer til at kræve en hel del for dem at få genopbygget tilliden.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: