Hjemløses formand raser mod kommunerne: Det er et kæmpe svigt

Antallet af hjemløse borgere i Danmark stiger, men kun cirka en tredjedel af de socialt udsatte har fået en handleplan fra kommunen, viser ny undersøgelse

Foto: Arkivfoto/Magnus Holm
Foto: Arkivfoto/Magnus Holm

Tendensen fra de seneste år med stadig større hjemløshed i Danmark fortsætter. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Hele 6635 borgere havde således ikke et sted at bo, efter en hjemløsetælling blev gennemført i begyndelsen af året. Det er en stigning på otte procent siden 2015.

Boligmanglen i de store byer er en central årsag til stigningen i hjemløshed, mener seniorforsker Lars Benjaminsen, der har stået for undersøgelsen. Men kommunernes sociale indsatser til at afhjælpe individuelle problemer kan sagtens forbedres, lyder vurderingen også.

- Vi ved, at intensive sociale indsatser kan gøre en forskel for de her borgere. Men af kortlægningen fremgår for eksempel, at kun et mindretal af de hjemløse borgere har tilknyttet en bostøttemedarbejder eller lignende, at kun et mindretal er skrevet op til en bolig, og at langt under halvdelen har en kommunal handleplan. Det er med andre ord muligt at øge indsatsen, fastslår Lars Benjaminsen.

Indsatsen er for usammenhængende
I Undersøgelsen fremgår det, at blot 30 procent af de hjemløse borgere rent faktisk har en kommunal handleplan. Det til trods for at servicelovens § 141 ellers lægger op til, at kommunerne skal tilbyde en handleplan til de socialt udsatte.

Servicelovens § 141 foreskriver, at kommunerne skal tilbyde at udarbejde en handleplan til 'personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne' eller 'personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig'.

Undersøgelsen viser desuden, at en stigende andel af de hjemløse døjer med psykisk sygdom – hele 53 procent. 22 procent af de hjemløse borgere lider af en fysisk sygdom. Og 61 procent har misbrugsproblemer med enten alkohol eller stoffer.

Over for Avisen.dk kalder Lars Benjaminsen det for problematisk, at kun 30 procent af de hjemløse har en handleplan. Men han pointerer samtidig, at det ikke kun er kommunernes handleplaner, der skal sørge for at få de hjemløse væk fra gaderne. Det drejer sig i lige så høj grad om indsatsen for at skaffe boliger og det øvrige sociale arbejde, påpeger han.

- Det er ikke sådan, at laver man en handleplan, er det en garanti for, at man finder en løsning. Det manglende antal handleplaner er også et symptom på, at man har vanskeligt ved at skaffe de indsatser, den hjemløse har brug for. Det er et tegn på, at indsatsen for de hjemløse stadig er for usammenhængende og fragmenteret, siger Lars Benjaminsen til Avisen.dk.

Chris Gardner har gjort en karriere ud af sin fortid. Han er nu en anerkendt foredragsholder, som taler om at overvinde forhindringer i livet. Foto: AP/M. Spencer Green Tæt på Millionær var hjemløs: Boede på offentligt toilet med sin søn

Formand: Kommunerne svigter
Formand for De hjemløses Landsorganisation (SAND), Christina Strauss, ærgrer sig gevaldigt over situationen ude i de danske kommuner. Hun beskylder dem for at nedprioritere tiden mellem sagsbehandlerne og de hjemløse til at udarbejde de vigtige handleplaner.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Det er et kæmpe svigt i forhold til de mennesker, som har brug for hjælp, og som står med meget komplicerede problemer. De her handleplaner angiver en retning for den hjælp, man har brug for. Det er nøglen til at dæmme op for de problemer, som hjemløse slås med, siger Christina Strauss til Ekstra Bladet.

- Man har simpelthen ikke tid nok ude i kommunerne. Det er deres ansvar at få dem lavet, men jeg synes efterhånden, at regeringen må træde til og gøre noget ved problemet, siger hun.

Men kan problemet ikke skyldes, at de hjemløse ganske enkelt takker nej til kommunernes tilbud?

- Nej. Jeg har selv været på gaden, og det ER simpelthen en mangel.

- Det er handleplanerne, som hjælper hjemløse med at få sat konkrete mål: Hvordan man kommer ud af et misbrug, får klarlagt en psykisk sygdom eller får en bolig. Det er ekstremt vigtigt.

- Det koster i gennemsnit 40.000 kroner om måneden at have en borger på et forsorgshjem. Hvis vi nu i stedet kunne få lavet nogle ordentlige planer for hjemløse, så de kunne få hjælp til psykisk sygdom, et misbrug eller et nyt hjem, så kan det godt være, det er en dyr økonomisk ydelse, men med tiden bliver de jo billigere og kan måske selv en dag være med til at betale tilbage, hvis de bare får chancen, siger Christina Strauss.

Kan ikke se meningen med det
Hjemløsetællingen fra undersøgelsen viser blandt andet, at der er 767 hjemløse i Aarhus. Det er en stigning fra 668 i 2015. Og kun 16 procent af de hjemløse borgere har en handleplan i Aarhus Kommune, hvilket er den laveste procentdel i landet.

'Ikke mindst set i lyset af den kraftige stigning i hjemløsheden i Aarhus er det påfaldende, at så få af de hjemløse borgere i Aarhus angives at have en handleplan,' lyder konklusionen i undersøgelsen.

Centerchef for myndighedscentret i socialpsykiatri og udsatte voksne i Aarhus Kommune, Ditte Sachse Dupont, forklarer til Avisen.dk, at de fleste århusianske hjemløse ønsker kommunens hjælp, men takker nej tak til handleplanen:

- Vi opsøger mange borgere, der ikke kan se meningen med en handleplan, men gerne vil have hjælp fra kommunen til at få formidlet en bolig eller få bostøtte. Jeg tror, det er fordi, borgerne måske ikke kan se meningen med at få lavet et formelt dokument, hvor en masse ting skal indgå, siger Ditte Sachse Dupont til Avisen.dk

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen