Hollandsk politi anholder par på flugt fra coronakarantæne

En spansk mand og portugisisk kvinde forsøgte at flygte fra deres karantænehotel i Holland til Spanien

Følg Nyheder

I Holland er rejsende på fly fra Sydafrika indlogeret på hotel i karantæne grundet den nye coronavariant Omikron.

Fredag testede 61 personer positiv for coronavirus på to fly fra Sydafrika - heriblandt 13 med Omikron-varianten.

Men et par i karantæne valgte søndag at flygte fra deres hotel, skriver nyhedsbureauet AFP. De blev efterfølgende anholdt på et fly.

- Politiet i Schiphol (Amsterdams lufthavn, red.) har her til aften anholdt et par, der var flygtet fra deres karantænehotel, siger talsmand for politiet Stan Verberkt.

- Anholdelsen skete på et fly, der var ved at lette mod Spanien omkring klokken 18.

Parret, en 30-årig spansk mand og en 28-årig portugisisk kvinde, er nu tilbage i isolation, men ikke på samme hotel længere.

En af de to er testet positiv for coronavirus, mens den anden er testet negativ, men er fortsat i karantæne.

De risikerer nu at blive sigtet for at bringe den offentlige sikkerhed i fare.

De to sydafrikanske fly havde 600 passagerer om bord. Størstedelen befinder sig på karantænehotel, mens en håndfuld har fået tilladelse til at gå i karantæne hjemme.

Passagerer, der har testet negativ, har ligeledes fået lov til at gå i hjemmekarantæne.

Karantænehotellet bevogtes af politi og sikkerhedspersonale.

Ifølge den hollandske sundhedsminister, Hugo de Jonge, kan det ikke udelukkes, at flere end de 13 personer er ramt af den nye variant.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Hør hvorfor WHO mener, at coronavarianten er bekymrende.

Omikron, der muligvis er stærkt smitsom, blev registreret for første gang i Sydafrika i sidste uge. Den førte i flere lande straks til rejserestriktioner for personer fra Sydafrika og andre lande i det sydlige Afrika.

Også i Danmark, hvor Statens Serum Institut (SSI) i weekenden meddelte, at varianten var fundet i to personer indrejst med fly fra Sydafrika.

Omikron adskiller sig fra de kendte varianter ved, at den har en anderledes overflade og flere mutationer.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.