Hvad har corona lært dig: Vincent F. Hendricks

Coronakrisen vil forandre Danmark. Kan det blive til det bedre? Hvad har vi lært? Som individ og som nation. Vi har spurgt en række danskere. I dag: Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet

- Hårdt arbejde er nogle gange et stærkt undervurderet personalegode, forklarer Vincent F. Hendricks. Foto: Gregers Tycho
- Hårdt arbejde er nogle gange et stærkt undervurderet personalegode, forklarer Vincent F. Hendricks. Foto: Gregers Tycho

- Hvad kan coronakrisen føre med sig af godt?

– En større opmærksomhed for de værdier, der egentlig er centrale for os som mennesker og binder os sammen som borgere, samfund og demokrati: Tillid, ansvar, samarbejde, koordination, respekt, initiativ, virkelyst, ildhu og omhu.

- Hvad har du personligt lært af coronakrisen?

– Jeg fik bekræftet, at ’Semper Ardens’ ikke blot en brygserie fra Carlsberg. ’Altid brændende’ er en væsentlig dyd, og hårdt arbejde er nogle gange et stærkt undervurderet personalegode. Det kræver, at der et arbejde at komme (tilbage) til, og det er hård bunden opgave for politikere, erhvervsliv og det øvrige civilsamfund at sikre og holde hånden under arbejdsmarkedet i disse tider.

- Hvad håber du, Danmark har lært?

– To ting: (1) At udvikle og vedligeholde et demokrati er hårdt og vedholdende arbejde for borgere, presse og politikere. (2) At vi som art, homo sapiens, er ganske adaptive og indstille os på meget, når det gælder vores kollektive overlevelse. De to ting får vi brug for fremover: Klimakrisen, migration og flygtninge, stigende ulighed og alle de andre monumentale udfordringer er ikke sat på hold, mens den globale coronoakrise buldrer. 

- Hvad ser du gerne være væk – vaner, fænomener, væremåder, kultur, levevis – når vi når frem til et Danmark efter corona?

– At primærbekymringen på overfladen for den enkelte ikke vedbliver med at være: ’Nå, nok om mig, hvad med dig? Hvad synes du om mig?’.

- Vil danskerne være forandrede af krisen?

– Den offentlige hukommelse har det med at være kort, når det nye ’normale’ engang indtræffer – hvad det end så måtte være. Men fremover har vi stadig brug for tillid, ansvar, samarbejde, koordination, respekt, initiativ, virkelyst, ildhu og omhu – de er evergreens, lad os ikke glemme det.

- Vil du selv være forandret?

– Jeg håber, jeg vil gennemgå en forandringsproces igennem hele livet hen imod at blive ’good people’, som jeg skriver om i min nyudgivne bog V’end Verden’ – det tager rundt regnet et liv at nå derhen, fastslår Vincent F. Hendricks.

Se også: Hvad har corona lært dig: Benjamin Koppel

Se også: Hvad har corona lært dig: Vincent F. Hendricks

Se også: Hvad har corona lært dig: Sandie Westh

Se også: Hvad har corona lært dig: Anders Moseholm

31 kommentarer
Vis kommentarer