Iraks premierminister: Vi kender folkene bag attentatforsøg

Den irakiske premierminister blev forsøgt dræbt natten til søndag. Man ved, hvem der står bag, lyder det

Iraks premierminister slap uden skader, da gerningsmænd udførte et droneangreb mod hans bolig i Bagdad natten til søndag dansk tid. Foto: -/Ritzau Scanpix
Iraks premierminister slap uden skader, da gerningsmænd udførte et droneangreb mod hans bolig i Bagdad natten til søndag dansk tid. Foto: -/Ritzau Scanpix

Iraks premierminister, Mustafa al-Kadhimi er angiveligt klar over, hvem der stod bag et attentatforsøg mod ham natten til søndag dansk tid.

Sådan lyder det søndag aften efter et sikkerhedsmøde.

- Vi kommer til at jagte dem, der stod bag gårsdagens forbrydelse. Vi kender dem udmærket, og vi kommer til at stille dem til ansvar.

- Det kujonagtige terrorangreb mod premierministerens hjem med det formål at dræbe ham er et alvorligt angreb på Irak udført af væbnede, kriminelle grupper, lyder det i en udtalelse fra premierministerens konto.

Det fremgår ikke mere præcist, hvem gerningsmændene menes at være.

Mustafa al-Kadhimi slap uskadt fra angrebet tidligt søndag. Det oplyser det irakiske militær i en udtalelse og kalder angrebet for et 'attentatforsøg'.

Ifølge militæret angreb en drone med sprængstoffer Mustafa al-Kadhimis bolig i Bagdad. Hans bolig ligger i den grønne zone midt i hovedstaden, der er et topsikret område omringet af høje bombesikre betonmure.

Området huser også flere regeringskontorer og udenlandske ambassader.

Angrebet er blevet fordømt af flere statsledere rundtom i verden. Blandt dem er den amerikanske præsident, Joe Biden.

- Jeg fordømmer på det kraftigste terrorangrebet mod Iraks premierminister al-Kadhimi. Jeg er lettet over, at han ikke kom til skade, og jeg må rose hans gode lederskab ved at opfordre til ro og beherskelse, lyder det.

Også den britiske premierminister, Boris Johnson, har reageret.

En talsmand for premierministeren siger, at Boris Johnson 'på det kraftigste fordømmer angrebet på premierministerens hjem og sender sine tanker til alle, der er kommet til skade i angrebet'.

Flere unavngivne sikkerhedskilder har meldt, at mindst seks af premierministerens livvagter kom til skade. De skulle have befundet sig ude foran premierministerens hjem, da angrebet fandt sted.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær