Israel: Bivirkninger ved tredje stik er ikke meget anderledes

I ti dage har Israel tilbudt et tredje stik til borgere over 60 år i forsøget på at bremse smitten med Delta

En israelsk sundhedsmedarbejder giver søndag det tredje stik med en coronavaccine til en borger over 60 år. I alt er der blevet givet knap en kvart million tredje vaccinedoser i Israel. Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix
En israelsk sundhedsmedarbejder giver søndag det tredje stik med en coronavaccine til en borger over 60 år. I alt er der blevet givet knap en kvart million tredje vaccinedoser i Israel. Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix

De fleste af dem, der har modtaget et tredje stik med en coronavaccine i Israel, oplever lignende eller færre bivirkninger end ved det andet stik.

Det viser en indledende undersøgelse, omkring ti dage efter at Israel begyndte at tilbyde et tredje stik til borgere over 60 år.

Israel er et af de første lande til at tilbyde borgere et tredje stik, og effekten bliver derfor nøje overvåget af blandt andet USA's lægemiddelstyrelse.

Et tredje stik er blevet indført i Israel for at bremse smitten med den mere smitsomme Delta-variant.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Israel: Bivirkninger ved tredje stik er ikke meget anderledes

Explainer: Forstå Delta-varianten

Den største sundhedsudbyder i landet, Clalit, oplyser søndag, at der er givet et tredje stik med vaccinen fra Pfizer og BioNTech til flere end 240.000 mennesker.

Omkring 4500 af dem, der fik stikket mellem 30. juli og 1. august, har deltaget i den indledende undersøgelse.

88 procent af deltagerne i undersøgelsen svarede, at de i dagene efter at have modtaget stikket havde følt 'det samme eller bedre' i forhold til stik nummer to.

31 procent af deltagerne svarede som den mest almindelige bivirkning, at de havde været ømme i området, hvor de var blevet stukket.

Cirka 0,4 procent svarede, at de havde haft vejrtrækningsproblemer, og en procent sagde, at de havde søgt læge på grund af en eller flere bivirkninger.

Ran Balicer, der er chef for Clalit, siger, at selv om resultaterne er indledende, kan man sammenligne bivirkninger med anden dosis, og de viser i de fleste tilfælde at være ens eller mindre end ved andet.

- Selv om vi endnu ikke har langsigtet forskning om effektiviteten og sikkerheden omkring en tredje dosis peger disse fund stadig på fordelen ved immunisering sammen med andre tiltag som omhyggelig adfærd omkring andre og at undgå at samles i lukkede rum, siger Ran Balicer.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tidligere opfordret alle lande til at vente med at give et tredje booster-vaccinestik indtil i hvert fald slutningen af september.