Japansk milliardær inviterer otte mennesker med på månetur

Otte mennesker fra hele verden vil få mulighed for at komme med tøjmilliardær på tur rundt om Månen i 2023

Japansk milliardær
Japansk milliardær "inviterer dig til at tage med" til Månen. (Arkivfoto.) Foto: Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix
Følg Nyheder

Folk, der går rundt med en lille astronaut i maven, har fået en sjælden mulighed for at udleve deres rumdrømme.

Den japanske milliardær Yusaku Maezawa tilbyder nemlig otte pladser på en privat måneekspedition til mennesker fra hele verden.

- Jeg inviterer dig til at tage med mig på denne mission - otte mennesker fra hele verden, siger han i en video offentliggjort på Twitter onsdag.

- Jeg har købt alle pladserne, så det bliver en privat tur.

I 2018 blev det offentliggjort, at Maezawa, som har tjent sine penge på onlinesalg af tøj, havde købt de første pladser på et rumskib, som er udviklet af det private selskab SpaceX.

Dengang sagde milliardæren, at han ville invitere seks kunstnere med om bord på turen, der skal finde sted i 2023 og efter planen nå hele vejen rundt om Månen.

Men nu har Maezawa udvidet det potentielle ansøgerfelt.

Maezawa har nemlig tænkt lidt over det hele og er nået frem til, at 'enhver person, der gør noget kreativt, kan kaldes en kunstner'.

Ønsker man at ansøge om en plads på turen, skal man registrere sig inden 14. marts. Indledende screeninger foretages 21. marts.

Ansøgere skal ifølge milliardæren kun leve op til to kriterier: De skal være klar til at 'flytte grænser' i forhold til kreativitet, og så skal de være klar til at hjælpe andre på rumturen med at gøre det samme.

Der er endnu ikke kommet deadlines for de næste runder i ansøgningsprocessen, som består af en særlig opgave og en onlinesamtale, men de endelige samtaler og et sundhedstjek ventes at blive afholdt sent i maj 2021 ifølge Maezawas hjemmeside.

I alt kommer ti til tolv personer med på turen, som Maezawa har betalt et ukendt beløb for.

Maezawa og hans uprøvede medaustronauter kan blive de første rejsende til Månen siden den sidste Apollo-mission i 1972 - hvis altså SpaceX er i stand til at gennemføre turen.

Sidste måned eksploderede en prototype af raketten Starship fra SpaceX under landingen efter en ellers succesfuld prøveaffyring.

Det er anden gang, at det sker, da den seneste Starship-prototype fik en lignende skæbne tilbage i december.

Rumfartsselskabet håber, at det en dag vil lykkes at bruge det genanvendelige 120 meter høje raketsystem til ture til Månen, Mars og endnu længere ud i rummet.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.