Annonce:
Annonce:

Johnson advarer Ukraine: Invasion kan være få timer væk

Storbritanniens premierminister har i telefonopkald med Ukraines præsident lovet mere støtte til landet

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har i en telefonsamtale mandag aften med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, advaret om, at en russisk invasion kan finde sted om få timer. Samtidig har han lovet at sende ny militærstøtte til landet. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har i en telefonsamtale mandag aften med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, advaret om, at en russisk invasion kan finde sted om få timer. Samtidig har han lovet at sende ny militærstøtte til landet. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Annonce:

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har mandag aften advaret Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, om, at en russisk invasion kan finde sted i løbet af de næste timer eller dage.

Det er sket i en telefonsamtale mellem de to ledere.

- Da han beskrev sin store bekymring omkring de seneste udviklinger i regionen, sagde premierministeren til præsident Zelenskij, at han mener, at en invasion kan finde sted i de kommende timer og dage, lyder det i en udtalelse fra Boris Johnsons kontor.

Opkaldet mellem Johnson og Zelenskij har fundet sted, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, mandag anerkendte de to udbryderrepublikker i det østlige Ukraine - Lugansk og Donetsk - som uafhængige.

I samtalen lovede Johnson også, at Storbritannien vil sende nye forsvarsvåben til Ukraine og indføre sanktioner mod Rusland.

Annonce:

- Han (Boris Johnson, red.) fortalte Zelenskij, at Storbritannien allerede har forberedt sanktioner mod dem, der er involveret i at krænke Ukraines territoriale integritet, oplyser Johnsons kontor.

I udtalelsen tilføjes det, at sanktionerne vil træde i kraft tirsdag.

- Premierministeren sagde også, at han på opfordring fra den ukrainske regering vil undersøge muligheden for at sende yderligere defensiv støtte til Ukraine.

Ruslands beslutning om at anerkende Lugansk og Donetsk som uafhængige stater er blevet mødt med fordømmelse i store dele af den vestlige verden.

Ligesom Storbritannien har USA og EU også varslet nye sanktioner mod Rusland.

USA, Storbritannien og Frankrig har også indkaldt til et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd. Det oplyser flere diplomater.

Mødet vil efter planen finde sted klokken 03.00 natten til tirsdag dansk tid.

Natten til tirsdag ventes Ukraines præsident også at holde tale om situationen i Lugansk og Donetsk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: