Jomfru til journalist: - Jeg slår dig ned

I dokumentaren 'The Virgins' går journalister til bunds i en ældgammel albansk tradition, der er truet på sin eksistens

Burrneshaer - bedre kendt som svorne jomfruer er et fænomen, der stammer fra middelalderen i Albanien.

I al sin enkelthed går det ud på, at en kvinde i en tidlig alder beslutter sig for at være familiens overhoved. Det vil sige, at hun vælger at leve som en mand, og derved også går i livslang cølibat.

Det har dokumentarister prøvet at grave dybere ned i med dokumentaren 'The Virgins'.

Det var ikke en let opgave.

Dreng fanget i en pigekrop
Dokumentaristerne fra det russiske nyhedsbureau RT fik kørt Albanien godt og grundigt tyndt, inden de fik en burrnesha i snak. Først var de i bjergene, hvor de blev værftet væk. Til sidst lykkedes det dem at få en i snak. Diana Rakipi hedder hun, men har taget kælenavnet 'Lali'. Hun blev svoren jomfru i en tidlig alder.

- Min bror døde, før jeg blev født. Min far havde ikke mulighed for at hjælpe med hans sygdom, da han befandt sig i Sovjetunionen. Hverken min far eller bror var der, da jeg blev født. Så jeg blev født i stedet for en dreng og voksede op som en, fortæller 'Lali', der i følge sig selv havde så meget ynde, at hvis hun var vokset op som en pige, havde hun været stensikker vinder af 'Miss World'.

 

Under opvæksten var hun som en dreng for nabo-pigerne. Det var 'Lali', der forsvarede dem, hvis der var problemer. Som tidligere nævnt fortæller hun også, at hendes rolle som burrnesha var klar: Hun skulle være familiens overhoved.

Du udnytter mig
En af grundene, til at det er svært for tv-holdet at få andre burrneshaer i snak, er, journalister tidligere har lovet guld og grønne skove mod at få interview - og ikke overholdt deres aftale.

Da dokumentaristerne brændende ønsker sig at få en svoren jomfru fra bjergene i snak, der hedder 'Khaki', begynder 'Lali' at føle sig udnyttet. De har allerede henvendt sig til 'Khaki' og fået afslag, og da de er på hendes kanter prøver de at overtale 'Lali' til at tage kontakt til den anden burrnesha. Det får hende til at reagere vredt.

- Du vil udnytte mig, vil du ikke?, spørger hun journalisten.

- Hvis du fortsætter med at irritere mig, slår dig i hovedet, siger hun vredt til journalisten.

Du kan se hele jagten på de mange svar om burrneshaerne ved at klikke på billedet nedenunder. Det leder dig direkte til dokumentaren.

Du kan komme direkte til dokumentaren ved at klikke på billedet.
Du kan komme direkte til dokumentaren ved at klikke på billedet.

Dokumentarer i Ekstra Bladet+

Ekstra Bladet har sikret sig rettigheder til at vise dokumentarer fra skæve og lukkede universer. Du kan blandt andet se, hvordan det er at være medlem af verdens største kriminelle organisation, få fortalt hvordan det er at fortryde at skifte køn, opleve livet på en boreplatform og se hvordan afrikanske kvinder lærer at forsvare sig selv i de kenyanske slumkvarterer mod voldtægter.

Tryk her for at se dokumentarerne +Play-universet.

 

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere