Billeder af gravide maver er som regel, af ret naturlige årsager, noget der er forbeholdt kvinder at fylde andre menneskers sociale medier ud med.
Men 25-årige Nick Roberts, hvis 23-årige kæreste er gravid, har valgt at tage det med graviditetsbillederne til et nyt og ret bizart niveau.
Som en overraskelse af den slags alle kvinde helt klart vil elske at få, fik den unge kommende far fra Peabody i den amerikanske stat Massachusetts sin fotograf-ven til at tage en række billeder af sig, hvor en struttende vom stikker ud og faktisk i påfaldende grad ligner en højgravid mave.
Gravid med en burger
På nogle af billederne, som gravide Brianna Magee fik til den fest, hvor parret afslørede kønnet på deres kommende fælles barn, ses Nick Roberts med den nøjsomt åbne hvide skjorte holde en god portion fastfood i sin hånd.
Han fortæller til WHDH-TV, at han og vennen, fotografen Stephen Cwiok, før deres fotosession på stranden spiste fastfood for at ’forsøge at se lidt gravide ud’.
- Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har grinet mere end da jeg skød disse billeder. Nick er en god kammerat, og hans modelfjæs sad lige i skabet, siger Stephen Cwiok til People.
På Facebook beskriver den kommende far, at han bizarre fotoseance kom i stand, fordi hans kæreste egentlig havde booket en tid hos Stephen Cwiok for at få taget nogle billeder af sin – rigtige – gravide mave, men havde glemt alt om det. Derfor besluttede de to kammerater at tage af sted for at tage billederne uden hende.