Kendt debattør nægtet hjælp efter vold: Manu Sareen svigtede mig

Da den danske debattør og forfatter forsøgte at flygte fra sit voldelige barndomshjem, og søgte hjælp hos integrationskonsulenten ved Københavns Kommune, blev hun sendt hjem igen

Da en ung Geeti Amiri for første gang beder systemet om hjælp, møder hun Manu Sareen, der skubber hende tilbage til sit voldsramte hjem. Foto: Jakob Jørgensen og  Jonas Olufson
Da en ung Geeti Amiri for første gang beder systemet om hjælp, møder hun Manu Sareen, der skubber hende tilbage til sit voldsramte hjem. Foto: Jakob Jørgensen og Jonas Olufson

En dag i 9. klasse pjækker Geeti Amiri fra skole. Hun gør det ikke fordi, at hun ikke har lyst til at tage derover. Faktisk er skolen holdepunktet i hele hendes tilværelse. Alligevel sidder hun en skoledag i et venteværelse bag store vinduer ud til Åboulevarden, og frygter for nogen skal se hende. Hvert andet minut strejfer tanken hende at fjerne sig selv fra situationen. Overreagerer hun?

Alligevel bliver hun siddende i fire stive timer, mens splittelsen i hende trækker fra begge sider.

Geeti Amiri har denne gang fået så voldsomme tæsk af et familiemedlem, at hun nu for første gang nu søger hjælp ved den sociale døgnvagt, som er et akut tilbud til børn, unge og voksne.

Og der havde Geeti. Brug for hjælp.

For selvom hun har en følelse af, at hun er i færd med at dolke sin familie i ryggen, så ved hun, at hun ikke har andet valg.

- Jeg havde en konstant frygt for at træde ved siden af, volden og den psykiske tortur var eskaleret og jeg kunne ikke mere. Jeg var så ulykkelig, fortæller Geeti Amiri.

Mødet med Manu
Geeti ånder lettet op, da hun endelig ser integrationskonsulenten hos Døgnvagten. Han er brun, så han må forstå, hvordan hun har det. Den unge, afghanske pige letter sit hjerte. Hun fortæller om, hvor nedbrudt hendes mor er og om sin fars ALS-sygdom, der kostede ham livet. Om hvordan hun får tæsk - mange tæsk - af et familiemedlem, og at hun er blevet truet på livet. Han får det hele at vide.

- Jeg havde det virkelig skidt, fordi jeg aldrig vidste, hvornår jeg kunne trække vejret ordentlig igen, fortæller Geeti Amiri.

Mens det hele brager ud af hende, tænker hun, at manden foran hende forstår. Men det gør han ikke.

- Integrationskonsulenten siger til mig: Du ved jo, hvordan vores kultur er. Af og til siger vi nogle ting, som vi ikke mener. Og det virker voldsomt, men så går det over, fortæller Geeti Amiri.

Geeti går fra mødet med følelsen af, at det er hende, der er noget galt med. Det er hende, der ikke forstår sin egen kultur. Det er hende, der ikke har forstået, hvad det vil sige at være en afghansk pige. Hende, der skal indrette sig. Finde sig i tæsk og dødstrusler. For når en integrationskonsulent, der selv er indvandrer, ikke forstår hende, må hun jo tage fejl.

Integrationskonsulenten blev senere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Han hedder Manu Sareen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

For et par år siden tog Geeti Amiri modet til sig, og skrev en konfronterende besked til Manu Sareen. Ifølge Geeti ville Manu mødes, men det kunne hun ikke se nogen grund til, da hun efterfølgende kun ønskede at lukke det kapitel af sit liv. Foto: Mariam Dalsgaard
For et par år siden tog Geeti Amiri modet til sig, og skrev en konfronterende besked til Manu Sareen. Ifølge Geeti ville Manu mødes, men det kunne hun ikke se nogen grund til, da hun efterfølgende kun ønskede at lukke det kapitel af sit liv. Foto: Mariam Dalsgaard

- Det er første gang, jeg føler, at systemet svigter sine mest udsatte børn. Jeg havde fået af vide, at Døgnvagten var det sted, hvor man tog hen, når lokummet brænder. Men hvad der gjorde, at man ikke mente, at mit lokum det brændte, det fatter jeg virkelig ikke. Det Manu Sareen gjorde var at stadfæste en gang for alle, at det var mig, der var afvigeren og ikke min voldsmand. At det var mig, der ikke forstod mine vilkår, frem for at mit bagland forstod, at vilkårene skulle ændres.

Svigtet af systemet
Da Geeti bliver afvist i Døgnvagten, er det hendes første møde med et system, der svigter. Og hun mener især, at det svigter de børn, der ser velfungerende ud på overfladen.

For det var det, Geeti gjorde.

Hun var udadvendt og dygtig i skolen, og mere end noget andet ville hun finde kuren mod den sygdom, der havde slået hendes far ihjel. Hun ville læse medicin, og finde kuren mod ALS.

Men under overfladen gemte der sig en ødelagt ung pige.

Geeti levede et liv, der var kontrolleret af andre end hende selv. Når hun dukkede op med store øreringe, blev de hevet ud og bukket i stykker. Når hun gik med bukser, blev hun beordret at gå i kjole. Og når hun kom et par minutter for sent, fik hun tæsk. Den nedbrudte mor lukkede ofte øjnene for de mange overgreb.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Da Geeti  Amiri stadig var en ung pige, gav Rushy Rashids bøger hende modet til at kæmpe for sin frihed, og hun håber, at hendes bog kan inspirere andre unge piger til at gøre det samme. Foto: Jonas Olufson
Da Geeti  Amiri stadig var en ung pige, gav Rushy Rashids bøger hende modet til at kæmpe for sin frihed, og hun håber, at hendes bog kan inspirere andre unge piger til at gøre det samme. Foto: Jonas Olufson

Omkring et år efter at Geeti blev afvist af Manu Sareen og det system han arbejdede for, blev hun tvangsfjernet fra det hjem, der havde forvoldt hende så meget smerte. Men det var for sent. Hendes liv lå i ruiner, og hun blev anbragt på et krisecenter, hvor hun så sine drømme forsvinde.

- Tænk, hvis man den dag hos Døgnvagten havde ringet til min mor og sagt: Din datter er hos os, og fortæller om de her ting. Jeg synes du skal komme ned til samtale, for det her er ret alvorligt. Der bliver handlet på det på den ene eller anden måde, og det skal du inddrages i.

- Hvis de havde gjort det, så havde det hele været anderledes. Hvis de bare havde forsøgt at løse problemet frem for at vente på, at jeg blev fjernet hjemmefra, fortæller Geeti Amiri.

Opgør med glansbilledet
Trods Geeti Amiris barske vilkår, er hun i dag debattør og forfatter, der i næste uge udkommer med sin første bog. I offentligheden bliver hun fremstillet som et glansbillede, en succeshistorie og en mønsterbryder, men det er langt fra den opfattelse, som hun har af sig selv.

- Jeg kan slet ikke forlige mig med de her etiketter. De gør fortællingen ensidig og enkel. Det har kostet mig blod, sved og tårer at nå hertil, hvor jeg er i dag. 

I sin lejlighed på Nørrebro fortæller Geeti om den splittelse, der stadig følger hende i dag. For hun kan ikke få øje på det glansbillede, som samfundet så stolt viser frem. Det selv samme samfund, der vendte hende ryggen, da hun havde allermest brug for hjælp.

Glansbilledet kan hun nemlig ikke få til at passe ind med de danske normer, fordi hun mener, at hun for at være en succes burde have en kæreste, en uddannelse og et job som 27-årig. Og i afghansk sammenhæng føler hun, at hun som 27-årig burde være en gift, færdiguddannet kvinde, der passer svigerforældrene i weekenden og er godt i gang med at føde børn. Hun kan derfor ikke se, hvordan hun i nogle af de verdener er en succes.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På forsiden af bogen ses en kvinde med mandelformede øjne, der på en og samme tid er blide og alvorlige. Kvinden er Geeti Amiri og bogen handler om hendes opvækst som flygtning i et land, der ikke greb hende i tide, men som senere viste hende stolt frem.
På forsiden af bogen ses en kvinde med mandelformede øjne, der på en og samme tid er blide og alvorlige. Kvinden er Geeti Amiri og bogen handler om hendes opvækst som flygtning i et land, der ikke greb hende i tide, men som senere viste hende stolt frem.
 

Bog kan koste familierelationer
I sin nye bog 'Glansbilleder' ser Geeti Amiri på sit bagland med kritiske øjne, og er klar over, at det kan skabe nogle fjender. Men Geeti havde ikke noget valg. Hun måtte fortælle historien, der gør op med glansbilledet, med alt hvad det indebærer, frem for alternativet, der ifølge Geeti er, at holde sin kæft og leve videre i skyggen af det.

- Jeg har været meget bevidst om, at den her bog kan koste mig familierelationer. Og det ved jeg, at den højest sandsynligt gør i forhold til mine halvsøskende. Men jeg bliver nødt til at sige fra, når jeg er blevet behandlet skidt.

Geeti Amiri er stolt af sin bog, men håber ikke, at hun om 10 år ser en pige på en bogs forside, der kun er 27 år gammel, men ligner en i midten af trediverne, fordi hun har så mange ridser i lakken fra en kamp om at få en værdig tilværelse.

...

Manu: Jeg kan godt huske, at der var et eller andet

Tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen afviser over for Ekstra Bladet at kommentere episoden med Geeti Amiri.

- Jeg har tavshedspligt i forbindelse med min ansættelse ved Døgnvagten, og kan derfor ikke udtale mig om konkrete sager. Det er heller ikke alle sager, som jeg kan huske fra dengang.

Hvordan har du det med, at hun har følt sig afvist af dig, da hun ønskede hjælp?

- Nu spørger du videre, og jeg har stadig ikke noget at sige til det.

Kan du huske, at hun har konfronteret dig med det?

- Jeg kan godt huske, at der var et eller andet, men jeg har jo talt med hende flere gange.

196 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere