Klar med 200 millioner dollars til WHO

Præsident Joe Biden omgjorde straks efter sin indsættelse Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af WHO

WHO fremlagde i begyndelsen af året deres undersøgelse af, hvordan coronavirussen i første omgang opstod i Wuhan

WHO præsenterede i sidste uge resultatet af deres undersøgelser af coronavirussens oprindelse i Wuhan.

USA er klar til at betale over 200 millioner dollar til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) inden udgangen af februar.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, onsdag.

Beløbet svarer til, hvad USA har lovet af bidrag til organisationen, som tidligere præsident Donald Trump meldte landet ud af sidste år.

Trumps udmelding var begrundet med, at WHO ikke var tilstrækkelig kritisk over for Kina i forbindelse med udbruddet af coronavirus. Desuden synes præsidenten ikke, at WHO gjorde nok for at begrænse pandemien.

Efter Trumps afgang i sidste måned har den nye præsident, Joe Biden, straks omgjort sin forgængers beslutning.

USA er den internationale organisationens største bidragyder.

- Det her er et afgørende skridt i forhold til at opfylde vores økonomiske forpligtelser som WHO-medlem, siger Anthony Blinken.

- Det afspejler vores fornyede engagement i at sikre, at WHO har den fornødne støtte til at stå i spidsen for den globale indsats mod coronapandemien, lyder det fra udenrigsministeren.

Selv om Biden omgjorde Trumps beslutning, så har USA også opfordret Kina til at være mere åben over for en gruppe af WHO-eksperter, der er i færd med at undersøge coronapandemiens oprindelse.

- All lande skal gøre al data tilgængelig fra det tidligste stadie af udbruddet, lyder det fra 58-årige Anthony Blinken.

Blinken har erstattet Mike Pompeo som amerikansk udenrigsminister.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen slipper med skrækken og lader andre tage skraldet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind