100 savnes efter fabrikskollaps

Mindst fire personer har mistet livet, efter at en cementfabrik er kollapset i en havneby i Bangladesh

Fire lig er indtil videre hevet ud af ruinerne fra en kollapset cementfabrik i havnebyen Mongla, der ligger omkring 335 kilometer sydvest for Bangladeshs hovedstad Dhaka.

Politiet bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at omkring 100 medarbejdere på fabrikken savnes. 40 overlevende er trukket ud af murbrokkerne.

- Der var omkring 150 mennesker i bygningen, da den kollapsede, siger Belayet Hossain fra politistationen i Mongla.

Cementvirksomheden er ifølge politiet ejet af Bangladeshs hær.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere