11 børn dræbt af tøndebomber i Syrien

En tønde fyldt med sprængstoffer, der blev kastet ned fra en helikopter, kostede 15 personer livet. Deriblandt 11 børn

Ifølge AFP var der en to måneder gammel baby og en tre-årig pige blandt ofrene. FOTO: Abaca/AA
Ifølge AFP var der en to måneder gammel baby og en tre-årig pige blandt ofrene. FOTO: Abaca/AA
Følg Krig & katastrofer

Ifølge Syrian Observatory for Human Rights (SOHR) er det syriske regeringsstyrker, der står bag angrebet torsdag i den syriske by Aleppo. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

15 personer, heriblandt 11 børn, er blevet dræbt af en tøndebombe, som er en olietønde fyldt med sprængstoffer og metal. Tøndebomben er kastet ud af en helikopter og ramte bydelen Bab al-Nayrab.

Pårørende og folk i området begyndte at bære børnelig ud fra de bombede bygninger.

11 børn blev dræbt af tøndebomben. FOTO: Abaca/AA
11 børn blev dræbt af tøndebomben. FOTO: Abaca/AA
 

Ifølge flere udenlandske medier er der blandt de dræbte børn en to måneder gammel baby og tre-årig pige.

SOHR meddeler også, at otte civile personer, heriblandt to børn, ligeledes blev dræbt torsdag i oprørers kamp mod regeringen vest for Aleppo.

Syriens regime er flere gange blevet beskyldt for at bruge tøndebomber i områder, oprørerne befinder sig i, men som også er fyldt med civile.

Syriens præsident Bashar al-Assad og hans regering benægter at have brugt tøndebomber.

Folk i området begyndte at bære børnelig ud fra området. FOTO: Abaca/AA
Folk i området begyndte at bære børnelig ud fra området. FOTO: Abaca/AA
 

Aleppo er siden 2012 blevet opdelt i to. Oprørernes område i øst og regeringens område i vest. Begge parter bomber den anden side af byen, og det har kostet mange civile liv, siger SOHR ifølge AFP.

Flere end 290.000 mennesker er blevet dræbt i Syrien siden konflikten startede.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+