11 personer dræbt i trippel-lavine

13 personer blev ramt af lavinerne i bjergområdet lørdag, og kun to overlevede

Redningsarbejdere har bjærget ligene af 11 personer i det Indien-kontrollerede Kashmir lørdag.

Det sker, en dag efter at flere laviner ramte køretøjer i bjergkæden Himalaya, oplyser embedsmænd.

13 personer blev flået væk af tre laviner, der ramte på næsten samme tid på tre steder inden for et område på ti kilometer. Det skete på en bjergvej i Kupawara-distriktet fredag.

Politibetjent Shamsher Hussain siger, at omkring 200 betjente, soldater og civile redningsarbejdere har fundet de 11 lig.

To personer er blevet reddet i live. Deres tilstand er stabil, og de er på hospitalet.

Laviner og jordskred er almindelige i Kashmir og har resulteret i store dødsfald for den indiske og pakistanske hær, der holder til i området, som adskiller de to rivaler.

Mindst 20 indiske soldater blev dræbt, da tre laviner ramte området sidste år. I 2012 dræbte en gigantisk lavine 140 mennesker i den Pakistan-kontrollerede del af Kashmir. 129 pakistanske soldater blev dræbt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen