13 personer dræbt: Helikopter-type tidligere ramt af ulykker

En helikopter styrtede fredag ned i Norge. Helikoptertypen har tidligere været tvunget på jorden på grund af ulykker

(Video: AP)

I alt 13 personer har efter alt at dømme mistet livet, efter at en helikopter kort før klokken 12 styrtede ned på øen Turøy i Hordaland i Norge, omkring 30 kilometer fra Bergen.

Årsagen til ulykken er endnu ikke fastlagt, og der ligger et større efterforskningsarbejde og venter, inden der fra officiel side vil blive meldt noget ud om, hvad der førte til den tragiske ulykke.

En helikopter er fredag lige før klokken 12 styrtet ned på Turøy i Hordaland i Norge. Foto: VG/Tor Erik H. Mathiesen 112 - 29. apr. 2016 - kl. 13:08 Helikopter styrtet i Norge: 13 personer dræbt

Flere vidner har dog fortalt til norske medier, at helikopterens rotor løsnede sig kort før helikopteren styrtede mod jorden, hvorfor alt altså tyder på en mekanisk fejl, hvor piloten sandsynligvis har været helt chanceløs for at gøre noget.

Helikopteren i styrtet var af typen Eurocopter EC225 Super Puma, og alle helikoptere af samme model har foreløbig fået flyveforbud i Norge. Det skriver VG.

Den norske udgave af LO krævede tidligere fredag, at alle helikoptere af typen blev holdt på jorden som følge af ulykken, og det ønske er altså nu blevet opfyldt.

- Denne helikoptertype og selskabet har været involveret i de fleste ulykker de senere år, specielt i Storbritannien. Vi vil ikke have helikopteren i luften igen, før vi er hundrede procent sikre på, at det er lige så trygt som andre, lyder det fra Leif Sande, der er leder af LO-sektionen Industri Energi over for VG.

Eurocopter EC225 Super Puma har før været tvunget til nødlandinger, men blev siden taget i brug igen. (Foto: CHC Helikopterservice)
Eurocopter EC225 Super Puma har før været tvunget til nødlandinger, men blev siden taget i brug igen. (Foto: CHC Helikopterservice)
 

Samtlige helikoptere af typen Eurocopter 225 Super Puma blev i 2012 tvunget til at blive på jorden i Norge, efter at de i løbet af nogle få måneder havde haft to nødlandinger på britisk territorium.

Og i 2013 blev fire personer dræbt, da en helikopter af typen AS332 Super Puma L2 med 18 personer om bord styrtede ned i Nordsøen. I den forbindelse udstedte det canadiske selskab CHC Helicopter Service flyveforbud for alle helikoptere af typen, indtil de igen var vurderet som værende sikre.

I 2013 valgte Statoil dog alligevel at tage typen i brug igen.

- Der var meget usikkerhed omkring disse helikoptere, fordi de havde et gearkasseproblem. Der var flere nødlandinger med helikopterne, og vi bakkede op om, at de skulle holdes på jorden, indtil det var klart, hvad problemet var. Men vi har haft det indtryk, at det var io orden, efter at der blev arbejdet med det fra producentens side. Vi er selvfølgelig meget interesserede i at vide, hvad der er sket i dette tilfælde, siger Roy Erling Furre fra olie-fagforeningen Safe til VG.

Massivt redningsmandskab var til stede på nedstyrtningsstedet, men det var ikke muligt at redde livet for nogle af de ombordværende fra helikopteren. (Foto: AP)
Massivt redningsmandskab var til stede på nedstyrtningsstedet, men det var ikke muligt at redde livet for nogle af de ombordværende fra helikopteren. (Foto: AP)

Fredagens helikopterstyrt skete kort før helikopterens planlagte landing i Bergen. Forinden havde den fløjet ud til en boreplatform og var på vej tilbage igen med to besætningsmedlemmer og 11 passagerer, da den styrtede på øen Turøy.

Efter styrtet arbejdede redningsmandskabet på stedet, men de måtte konstatere, at der ikke var nogen overlevende. Efterfølgende er ligene af 11 personer blevet fundet, mens blandt andet dykkere i skrivende stund fortsat leder efter de sidste to, som altså også formodes at være omkommet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere