Ligemeget om det bliver en kold vinter eller ej, kan Europa se frem til mange tusinde ekstra dødsfald, viser en ny analyse fra tidsskriftet The Economist.
På grund af de højere energipriser kan omkring 147.000 ekstra europæere miste livet - hvis vinteren altså ender som en normal mellemvare.
Hvis den derimod bliver rigtig kold, kan op mod 185.000 flere europæere end normalt gå bort.
Ved en mild vinter kan man forvente, at omkring 79.000 ekstra personer vil dø i Europa, skriver The Economist i deres fremskrivning.
Det vurderes, at der indtil videre er omkring 60.000, som er døde i selve krigen i Ukraine. Cirka 30.000 til hver side.
I alle The Economists scenarier vil der dermed være flere europæere, som dør af Putins energikrig, end der har været dødsfald på slagmarken i Ukraine.
- Putin håber stadig på, at det bliver en pissekold vinter. Det vil være en ekstra gevinst for ham, fortæller Mogens Rüdiger, Energi-historiker ved Aarhus Universitet.
Temperaturen er altafgørende
The Economist fremskrivning omfatter alle EU-landene, undtagen Malta samt Storbritannien, Schweiz og Norge.
Fremskrivningen afhænger af en række usikre faktorer, som indvirker på hinanden. Temperaturer og hvor voldsom influenza-sygdommen bliver, er de to vigtigste.
Energipriser og energipriserne indvirkning på dødstallet er to andre vigtige faktorer.
Ifølge The Economist undersøgelse vil en prisstigning på 10 procent betyder en stigning i dødsfaldene på 0.6 procent. Det er de ældre, som er mest udsat.
Ifølge The Economist dør 28 procent flere europæiske borgere over 80 om vinteren i forhold til sommermånederne.
Generelt set rammes varmere lande hårdere i kolde vintre. Der er dårligere isolering, har mange udsatte ældre og er fattigere end landene mod nord.
Der er stor forskel på, hvor hårdt de europæiske lande bliver ramt i The Economist analyse. Nogle har nærmest ingen ændring, mens andre kan se frem til et stort antal ekstra døde.
Italien og Tyskland er de lande, som rammes hårdest i alle modeller. Hvis de nuværende elpriser holder vinteren over, vil det svare til 200 procents prisstigning for italienerne.
Europa står bedre
The Economist konkluderer, at Putins ‘energi-våben’ er ‘meget potent’. Og at Europa vil betale en pris for deres støtte til Ukraine.
De europæiske gas og elektricitetspriser, i deres nuværende niveau, er i gennemsnit steget med 144 og 78 procent i forhold til gennemsnitsprisen for perioden 2000-2019.
The Economist forventer, at Putins største chance for at splitte europæerne kommer denne vinter.
Putin håber, at europæere vil blive så pressede, at de, i hvert fald i nogen grad, vil mindske støtten til Ukraine.
Det kunne være ved at mindske våbenleverancerne.
Men Europa står trods alt et bedre sted end for få måneder siden. EU´s gaslagre er fyldt op og energipriserne er faldet en del, siden de toppede henover sommeren.
- Europa er kommet bedre gennem gaskrisen end forventet siden i sommer. Putin bliver ekstra generet af, at eksporten til Kina og det asiatiske marked endnu ikke er helt oppe og køre.
- Set i det perspektiv står Europa med noget bedre kort på hånden end vi kunne have gjort. Modsat har Putin dårligere kort på hånden, udtaler Mogens Rüdiger, Energi-historiker ved Aarhus Universitet til Ekstra Bladet.
Det seneste nye fra krigen i lyd og billeder