191 migranter opsnappet på vej mod USA

Kystvagten i Florida har opsnappet 191 migranter fra Haiti, mens de forsøgte at komme til landet

Følg Krig & katastrofer

191 haitianske migranter med kurs mod USA er tirsdag blevet opsnappet af Floridas kystvagt.

Det oplyser kystvagten onsdag lokal tid på det sociale medie Twitter.

I en pressemeddelelse uddyber kystvagten hændelsen, der er den seneste i en lang række af forsøg på at krydse farvandet mellem østaten Bahamas og Floridas kyst.

Et patruljerende skib skred ind, da det fik øje på den slidte og overfyldte båd cirka 64 kilometer sydvest for den bahamanske ø Great Inagua.

Her blev de i alt 191 haitianske migranter hevet om bord på skibet, hvor de blev iført redningsveste. De blev også tilset af en læge og fik tilbudt mad og drikke samt et sted at sove.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sejlbåden med de 191 migranter blev opsnappet cirka 64 kilometer sydvest for den bahamaske ø Greater Inagua. Foto: US Coast Guard
Sejlbåden med de 191 migranter blev opsnappet cirka 64 kilometer sydvest for den bahamaske ø Greater Inagua. Foto: US Coast Guard
 

På et billede af migrantbåden kan man se, at den er propfyldt med mennesker og ligger dybt i vandet.

- Disse forfærdeligt overfyldte både opererer uden det rigtige sikkerhedsudstyr og er slet ikke bygget til disse farlige rejser, siger løjtnant David Steele, som er forbindelsesofficer for den amerikanske kystvagt ved ambassaden i Haiti.

Han understreger i samme ombæring, at kystvagten rutinemæssigt patruljerer farvandene omkring Haiti, Den Dominikanske Republik, Cuba, Puerto Rico og Bahamas.

Det er bestemt ikke første gang, at kystvagten opsnapper migranter, der tager den farlige tur mod USA.

Tidligere på ugen reddede en tilfældigt forbipasserende en migrant, der var kæntret sammen med 39 andre i en båd fra Bahamas på vej mod Florida.

Kystvagten skriver natten til torsdag dansk tid, at beredskab stadig leder efter overlevende fra kæntringen.

Siden oktober sidste år har kystvagten i alt opsnappet 802 haitianere, der har forsøgt at rejse til USA.

I de forgangne fem år 3905 haitianere blevet stoppet på turen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+