Annonce:
Annonce:

20 dræbt i sammenstød mellem etniske grupper i Etiopien

En langvarig grænsestrid har den seneste uge kostet 20 personer livet i Etiopien, meddeler landets regering

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Flere end 20 personer er den seneste uge blevet dræbt i sammenstød mellem etniske grupper i Etiopien, oplyser en talsmand for regeringen.

98 personer er blevet anholdt i Oromia-regionen. Og fem i Somali-regionen, siger talsmand Negeri Lenco.

- Sikkerhedsstyrkerne har fået besked på at beskytte borgernes liv og skride til handling over for alle, som tager del i volden, tilføjer han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det er en langvarig grænsestrid, der sammen med en øget militær tilstedeværelse har udløst kampene.

Grænsestriden har ifølge BBC historisk set taget udgangspunkt i uenigheder om retten til ressourcer som for eksempel brønde og græsningsarealer.

Myndighederne forsøgte tilbage i april at få de to etniske grupper til at bilægge stridighederne. Men sammenstødene er fortsat.

I september blev adskillige dræbt, og flere tusinde oromoer blev fordrevet.

Oromo-folket er den største etniske minoritet i Etiopien. De udgør en tredjedel af Etiopiens 100 millioner indbyggere, men har længe været marginaliseret.

Siden november 2015 har der været protester mod regeringen i Oromia.

Og rettighedsorganisationer hævder, at flere hundrede personer er blevet dræbt af regeringen, skriver dpa.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: