20 indiske soldater dræb i skududveksling med Kina

Skudepisode skete efter uger med tiltagende spændinger i område, hvor begge lande har styrket tilstedeværelse

Tre indiske soldater er blevet dræbt ved en skudveksling på grænsen til Kina, meddeler Indiens hær tirsdag. Forholdet mellem Kina og Indien belastes af problemer mange steder på deres 3500 lange fælles grænse. Her ses lastbil med petroleum i grænseområdet ved Indiens vej mellem Tezpur-Tawang, som går til den kinesiske grænse. 
 Foto: Frank Jack Daniel/Reuters
Tre indiske soldater er blevet dræbt ved en skudveksling på grænsen til Kina, meddeler Indiens hær tirsdag. Forholdet mellem Kina og Indien belastes af problemer mange steder på deres 3500 lange fælles grænse. Her ses lastbil med petroleum i grænseområdet ved Indiens vej mellem Tezpur-Tawang, som går til den kinesiske grænse. Foto: Frank Jack Daniel/Reuters

20 indiske soldater er blevet dræbt ved en skudveksling på grænsen til Kina, meddeler Indiens hær tirsdag aften.

Det er en opjustering fra tre tidligere tirsdag, men siden da er 17 kritisk tilskadekomne døde. Dermed er det samlede antal døde 20.

Skudepisoden er sket efter uger med tiltagende spændinger i området og indsættelse af tusindvis af ekstra soldater på begge sider.

Skudepisoden er af den indiske hær blevet betegnet som en 'voldelig konfrontation'.

Skyderiet skete i den vestlige del af Himalaya, hvor der i flere uger har været tiltagende spændinger mellem de to store lande.

Kinas udenrigsministeriums talsmand, Zhao Lijian, siger tirsdag, at 'indiske soldater krydsede grænselinjen to gange mandag og provokerede og angreb kinesisk personel'.

- Dette førte til en alvorlig fysisk konfrontation mellem grænsestyrkerne på de to sider, siger han.

Indiens udenrigsministerium meddeler i en erklæring, at dødsfaldene kunne være undgået, hvis Kina havde fulgt aftalen om at deeskalere spændinger mellem landene. Det skriver Reuters.

Forholdet mellem Kina og Indien har traditionelt været fjendtligt.

Striden ved de to landes grænse i Himalaya er blevet udløst ved, at Indien bygger veje og landingsbaner til fly i området. Det sker i en intens konkurrence med Kinas omfattende 'Belt and Road-initiativ' - 'den nye silkevej'.

Det er en langsigtet plan om blandt andet at genoprette handelsvejen mellem Kina og Europa via kæmpemæssige investeringer i jernbaner, havne, veje og anden infrastruktur. Projektet er stødt på kritik mange steder - blandt andet fra Frankrig og Tyskland.

Projektet har vakt bekymring, da det knytter sig til en strid om gældsproblemer i den kinesiske udenrigspolitik.

Kritikere advarer om, at det er en skjult 'gældsfælde', som skal hjælpe kinesiske selskaber. I USA kaldes programmet i dag for et 'forfængeligheds-projekt'.

I Himalaya er soldater fra både Kina og Indien blevet sendt til Galwan-Dalen i i den højt beliggende Ladakh-region. Her er beskyldninger om grænsekrænkelser bølget frem og tilbage i ugevis.

På begge sider har militær oprettet forsvarsstillinger.

Den indiske premierminister Narendra Modis regering har efter mange års forsømmelser iværksat byggerier af 66 vigtige veje langs Kinas grænse. De skal stå færdige i 2022.