21 dræbt af en sværm af tornadoer

Mindst 21 mennesker blev dræbt og snesevis såret efter flere ødelæggende tornadoer og kraftige vinde påskedag rev sig igennem USA

Ødelagte bygninger og køretøjer kan ses i kølvandet på en tornado i Monroe, Louisiana, USA 12. april. Foto: Peter Tuberville/Ritzau Scanpix
Ødelagte bygninger og køretøjer kan ses i kølvandet på en tornado i Monroe, Louisiana, USA 12. april. Foto: Peter Tuberville/Ritzau Scanpix

Voldsomme storme og tornadoer har dræbt mindst 21 personer og efterladt 1,3 millioner uden strøm i USA.

Det skriver The Washington Post.

Det destruktive vejr førte til mere end 400 alarmeringer om voldsomt vejr, herunder 360 meldinger om vindskader. De mange skader er forårsaget af flere tornadoer, der er forbundet med kraftige storme, som bevæger sig over landet. På grund af det voldsomme vejr, blev strømmen afbrudt til 1,3 millioner husstande mellem Texas og Pennsylvania.

Vindstyrken var nogle steder stærk nok til at vælte lastbiler. Foto: Peter Tuberville / Ritzau Scanpix
Vindstyrken var nogle steder stærk nok til at vælte lastbiler. Foto: Peter Tuberville / Ritzau Scanpix

Flere elmaster er blevet revet op af det ødelæggende vejr, hvilket førte til flere strøm afbrydelser landet over. Foto: Peter Tuberville/Ritzau Scanpix
Flere elmaster er blevet revet op af det ødelæggende vejr, hvilket førte til flere strøm afbrydelser landet over. Foto: Peter Tuberville/Ritzau Scanpix
 

11 døde i Missisippi
Det sydlige Mississippi var søndag det område, der var hårdest ramt. Et par massive tornadoer havde skåret parallelle stier igennem staten kun et par kilometer fra hinanden. Tornadoerne smadrede hjem og virksomheder, og 11 personer meldes dræbt.

Andre tornado-nødmeldinger blev udsendt i blandet andet Monroe i Louisiana, hvor flere huse og biler også var blevet totalt skadet.

Flere steder i Monroe Louisiana kunne man se væltede biler og ødelagte bygninger på grund af den kraftfulde tornado. Foto: Peter Tuberville/Ritzau Scanpix
Flere steder i Monroe Louisiana kunne man se væltede biler og ødelagte bygninger på grund af den kraftfulde tornado. Foto: Peter Tuberville/Ritzau Scanpix

Foto: Sean Rayford/Ritzau Scanpix
Foto: Sean Rayford/Ritzau Scanpix
 

Denne uge begyndte også med farligt vejr i USA. En kontinuerlig linje af stærke storme strækker sig mere end 1000 kilometer fra Golfkysten til den midtatlantiske region i USA, hvor vindstyrken langs kysten kan nå op på mere end 100 kilometer i timen. Det informerer National Weather Service Storm Prediction Center om på deres Twitter profil.