23 såret af 'lava-bombe' på Hawaii

Kilauea-vulkanen på Hawaii er stadig livsfarlig

23 personer blev skadet, da en såkaldt lava-bombe ramte en turistbåd. Foto: AP
23 personer blev skadet, da en såkaldt lava-bombe ramte en turistbåd. Foto: AP

23 mennesker kom til skade, da en eksplosion fra Kilauea-vulkanen på øen Big Island på Hawaii sendte lava ned over en turistbåd. Det skriver Associated Press.

Værst gik det ud over en ung kvinde, som brækkede sit lårben, oplyser de lokale myndigheder mandag.

Hovedparten af de tilskadekomne pådrog sig mindre forbrændinger og andre overfladiske skader.

Alle tilskadekomne befandt sig om bord på en båd, som sejlede turister tæt på lavastrømmen, der flyder fra den aktive vulkan.

'Det var over alt'
Shane Turpin, der ejer turistbåden, siger, at han ikke nåede at opdage eksplosionen, før båden blev ramt af det flyvende lava.

- Da vi er på vej væk fra området, begynder alt omkring os pludselig at eksplodere. Det var over alt, siger han til Associated Press.

Politiet undersøger turistbåden, der blev ramt af lava. Foto: AP
Politiet undersøger turistbåden, der blev ramt af lava. Foto: AP

Brandfolk oplyser, at eksplosionen - en såkaldt lava-bombe - punkterede bådens tag og efterlod et stort, gabende hul.

Det er ikke første gang, at nysgerrige kommer til skade efter mødet med den glohede lava. I maj blev en mand såret, da han blev ramt af lava, som forbrændte hans ene ben.

Tusindvis af mennesker er blevet evakueret på grund af faren fra lavafloden, der har ødelagt hundredvis af huse på øen. Kilauea-vulkanen har været i udbrud i over to måneder.

Ny trussel fra vulkan: Livsfarlig syresky med glasskår

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?