3000 døde: Trump roser orkan-indsats på Puerto Rico

Ny rapport slår fast, at orkanen Maria er en af de værste naturkatastrofer i USA's historie

Den amerikanske præsident, Donald Trump. Foto: AP
Den amerikanske præsident, Donald Trump. Foto: AP

Knap 3000 mennesker omkom i forbindelse med orkanen Maria, der ramte den caribiske ø Puerto Rico i september 2017.

Det konkluderer en ny undersøgelse, der opgraderer dødstallet fra blot 64 personer til 2975 personer, skriver Associated Press.

USA’s præsident, Donald Trump, mener alligevel, at den amerikanske regering har gjort et 'fantastisk arbejde'.

- Vi har investeret en masse penge og arbejde i Puerto Rico. De fleste borgere i Puerto Rico sætter pris på, hvad vi har gjort, siger han onsdag.

Puerto Rico er et amerikansk territorium, og den amerikanske regering har været kritiseret for indsatsen i forbindelse med den ødelæggende orkan.

Puerto Rico blev hårdt ramt, da orkanen Maria hærgede Caribien i september 2017. Foto: AP
Puerto Rico blev hårdt ramt, da orkanen Maria hærgede Caribien i september 2017. Foto: AP
 

Carmen Cruz er borgmester i Puerto Ricos hovedstad, San Juan. Hun kalder den nye rapport for 'smertefuld og skammelig'. Hun mener, at den lokale regering begik fejl.

- Da jeg så folk, der døde, valgte jeg at tale. Jeg valgte at bede om hjælp. Da andre så folk dø, så valgte de at tie, siger Cruz til CBS News.

Den nye rapport var bestilt af Puerto Ricos regering, der nu ændrer det officielle dødstal til 2975.

Rapporten er nået frem til det justerede dødstal, fordi flertallet af Puerto Ricos kommuner oplevede betydeligt flere dødsfald end normalt i månederne efter orkanen.

Puerto Ricos guvernør, Ricardo Rossello. Foto: AP
Puerto Ricos guvernør, Ricardo Rossello. Foto: AP
 

Antallet af dødsfald steg markant efter katastrofen, fordi der blandt andet var afbrydelser i hospitalernes drift og manglende adgang til lægehjælp på grund af blokerede veje.

Rapporten konkluderer også, at fattige og ældre havde en langt større risiko for at miste livet som følge af orkanen end andre blandt øens godt tre millioner indbyggere.

Orkanen Maria er med det opjusterede dødstal en af de værste naturkatastrofer i USA's historie.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere