32 dræbt i jordskælvet i Japan: - Det er et kapløb med tiden

Voldsomt vejr gør redningsarbejdet i Kumamoto svært

Flere jordskælv har rystet den japanske befolkning efter byen Kumamoto på øen Kyushu er blevet ramt to gange på kort tid.

I alt har 41 mennesker indtil videre mistet livet. Ni blev dræbt efter torsdagens skælv, mens antallet af døde i dag er nået op på 32, efter et jordskælv ramte landet natten mellem lørdag og søndag dansk tid.

Det melder CNN.

Det seneste skælv målte 7,3 på Richterskalaen. Ifølge den japanske tv-station NHK er 2000 personer fået behandling på sygehuse, og man frygter at dødstallet vil stige.

Redningsarbejdet fortsætter, hvor der søges efter overlevende i murbrokkerne, men arbejder bliver besværliggjort af vejret.

Området er blevet ramt af kraftig regn, og man frygter, at vejret bliver voldsommere i løbet natten japansk tid, hvor der er meldinger om storm.

- Det forventes, at vinden bliver voldsommere, og regnen vil blive kraftigere, sagde premierminister Shinzo Abe under et møde i regeringen.

- Redsningsarbejdet vil blive ekstremt svært om natten. Det er et kapløb med tiden.

Myndighederne har derfor opfordret 240.000 japaner til at forlade deres hjem, da der er risiko for flere jordskred på grund af de kraftige regnskyl.

400.000 huse har intet vand, mens elektriciteten er forsvundet i store områder.

20.000 frivillige har meldt sig til at hjælpe med at søge efter overlevende.

Se også: Japanske Kumamoto ramt af to store jordskælv på to dage

En patient transporteres til sygehuset. Foto: AP
En patient transporteres til sygehuset. Foto: AP

Redningsarbejdere leder efter overlevende i et hus, der er kollapset. Foto: AP
Redningsarbejdere leder efter overlevende i et hus, der er kollapset. Foto: AP

Flere jordskred har fundet sted på grund af jordskælvet og efterskælv. Foto: AP
Flere jordskred har fundet sted på grund af jordskælvet og efterskælv. Foto: AP

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere