371 børn er døde i berygtet lejr

Lejren huser omkring 68.000 mennesker

De fleste af dem, der døde i Al-Hol-lejren, var børn. Arkivfoto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
De fleste af dem, der døde i Al-Hol-lejren, var børn. Arkivfoto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix

Mindst 517 personer - hovedsageligt børn - døde i Al-Hol-flygtningelejren i Syrien i 2019.

Det oplyser den kurdiske hjælpeorganisation Røde Halvmåne ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge en talsmand fra Røde Halvmåne er 371 børn blandt de døde.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Familier bor i Al-Hol-Lejren. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Familier bor i Al-Hol-Lejren. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix

De humanitære forhold er ikke gode, og det er en af grundene til, at mange børn dør. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
De humanitære forhold er ikke gode, og det er en af grundene til, at mange børn dør. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix

Lejren huser folk på flugt fra krigen i Syrien og pårørende til personer, der har kæmpet for den militante gruppe Islamisk Stat.

Den kurdiskdrevede lejr ligger i den nordøstlige del af Syrien og huser omkring 68.000 personer. De er alle dybt afhængige af nødhjælp - særligt i de kolde vintermåneder.

Under- eller fejlernæring, ringe sundhedspleje for nyfødte og kulde i løbet af de barske vintermåneder er blandt de hyppigste dødsårsager for børnene.

- Situationen er tragisk, og det er en stor byrde, siger talsmand for Røde Halvmåne, Dalal Ismail, til AFP.

Hun tilføjer, at der er flere udenlandske børn blandt de omkomne.

I Al-Hol lejren er der flest syrere og irakere, men der er også meldinger om blandt andet danske og svenske statsborgere i lejren.

Se også: Finland vil hente IS-børn hjem

I november sidste år oplyste de danske myndigheder, at der sidder omkring 12 voksne danske statsborgere i lejrene al-Hol og al-Roj i det nordlige Syrien.

Der sidder desuden omkring 30 børn, hvis forældre er danske statsborgere eller har været danske statsborgere.

Jaber Mustafa, en leder i lejren, oplyser, at man har kraftigt brug for hjælp, og at den nuværende hjælp fra nødhjælpsorganisationer "ikke er nok" til at håndtere "den store lidelse" blandt lejrens beboere.

Medicin og mad er de to største behov, tilføjer han.

Arkivfoto fra al-Hol-lejren i Syrien. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix 112 - 23. jun. 2019 - kl. 15:37 Såret dansk dreng evakueret fra flygtningelejr

Arkivfoto fra al-Hol-lejren i Syrien. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix 112 - 23. jun. 2019 - kl. 15:37 Såret dansk dreng evakueret fra flygtningelejr Se også: 29 syriske børn døde under flugt fra IS

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere